|
Chefen er nu fundet.
Det drejer sig om Hanne Nielsen, der er bosiddende i Voldby i Norddjurs Kommune.
Hanne Nielsen kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i COK – Den Kommunale Højskole.
Det er en stilling, som hun har haft siden 2001. Forud for den tid var hun områdeleder i Børnecentret i Grenaa Kommune og har i øvrigt været beskæftiget i Grenaaområdet siden hun blev færdig med sin uddannelse som socialrådgiver.
Den kommende chef har således et stort lokalt kendskab til lokalområdet og har en faglig ballast, der kan gøres brug af også ud over det faglige område, hun får hovedansvaret for.
Der er store forventninger til daginstitutionschefen. Vi er i gang med at skabe en ny organisation og kultur på hele området og harmoniseringen af området er stadig på det forberedende plan. Derfor bliver der rigelig brug for de store kompetencer fagligt såvel som menneskeligt, som Hanne Nielsen besidder.
Der skal lyde et hjerteligt tillykke til Hanne Nielsen og velkommen til Norddjurs Kommune.
Hanne Nielsen tiltræder stillingen 1. februar 2007
|