Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Farvel til Grenaa - goddag til regionen

Gert Schou sagde farvel til kommunalpolitik efter 25 år

Farvel til Grenaa - goddag til regionen


Gert Schou sagde farvel til kommunalpolitik efter 25 år


"Det har han klaret godt". "Vi kommer til at savne ham".

"Det bliver ikke det samme uden den gamle hankat".

Gert Schou med hustruDer blev grinet højlydt, kommentarerne og talerne var mange og folk var stuvet tættere sammen end sild i en tønde på kantinen på Grenaa Rådhus.



Afgående borgmester Gert Schou holdt nemlig afskedsreception, og når man har været lokalpolitiker i 25 år og borgmester i 9, så kan det ses og mærkes, når man trommer folk sammen til et farvel. Som for Gert Schou var lige så meget et goddag til et nyt et politisk liv i Region Midtjylland.

"Jeg ser frem til at skabe en fælles kultur fra Grenaa til Hvide Sande. Og jeg synes allerede vi er godt på vej" sagde Gert Schou, da han tog imod de flere hundrede gæster.

Folk var mødt op fra nær og fjern for at sige tillykke til Gert Schou, og både socialdemokraten Vilfred Friborg Hansen, kommende borgmester i Syddjurs, den nye borgmester for Norddjurs, Torben Jensen og Jens Peter Jellesen, som et par dage endnu er borgmester i Nørre Djurs Kommune, havde fine personlige ord med på vejen til Gert Schou.

Skulderklap

Torben Jensen var meget glad for den hjertelighed han havde følt fra Gert Schou, da han rykkede ind på rådhuset for snart et år siden, og Vilfre Friborg Hansen, som kommer fra en stilling som borgmester i Djurslands mindste kommune Rønde, fremhævede, at man aldrig har kunnet mærke på Gert Schou, at han har været borgmester i den største kommune.

"Men man kunne godt mærke på dig, da det gik skidt forGrenaa- men det gør det heldigvis ikke mere, og det glæder mig meget, at det går godt for Grenaa", sagde Vilfred Friborg

Hansen blandt andet. Jens Peter Jellesen kaldte Gert Schou for en dygtig politiker, som har været god at samarbejde og sparre med. Samarbejdet stod sin prøve, da kommunesammenlægningen rykkede nærmere.

Da var der aldrig tvivl om, at Nørre Djurs og Grenaa skulle stå sammen.

Slut med hot dogs

Også Gert Schous trofaste kollega gennem hans ni år som borgmester, kommunaldirektør Keld Overgaard Jensen, havde pæne ord med til den forhenværende borgmester.

"Du har været borgernes ombudsmand, bestyrelsesformand og gÃ¥et i spidsen for udvikling, men du har aldrig været borgernes administrator, men derimod politiker - og det skal du have ros for. Men jeg vil savne vores sene aftenture rundt i diverse byer pÃ¥ jagt efter ”hot dogs" sagde Keld Overgaard Jensen.


Kilde: Norddjurs Kommune

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam