Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Resursestærke flygter fra problemramte boligområder

Kommunerne vil gerne forbedre situationen i de belastede boligområder. Med en række indsatser håber de, at nogle flere resursestærke danskere flytter ind i områderne, så de med deres normer og adfærd kan præge bebyggelsernes udvikling i positiv retning. Men det går ikke så let. De resursestærke flytter faktisk væk, bebyggelserne formår ikke at ryste det dårlige image af sig, og den onde spiral er meget vanskelig at få brudt.

Resursestærke flygter fra problemramte boligområder

Kommunerne vil gerne forbedre situationen i de belastede boligområder. Med en række indsatser håber de, at nogle flere resursestærke danskere flytter ind i områderne, så de med deres normer og adfærd kan præge bebyggelsernes udvikling i positiv retning. Men det går ikke så let. De resursestærke flytter faktisk væk, bebyggelserne formår ikke at ryste det dårlige image af sig, og den onde spiral er meget vanskelig at få brudt.


Det viser en ny undersøgelse af 24 kommuners erfaringer med belastede boligområder. Undersøgelsen er lavet af seniorforsker Lars A. Engberg fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) for Programbestyrelsen under Integrationsministeriet.

"Kommunerne hjælper beboerne med uddannelse og job, men når først familierne ad den vej bliver integreret i samfundet, så flytter de fra de belastede boligområder. Og ind flytter i stedet familier og personer, der er mindre integrerede", siger Lars A. Engberg.

På den måde ændrer det samlede, dårlige billede af bebyggelserne sig ikke, skønt der er tale om adskillige underliggende succeshistorier om vellykket integration.

Bredere indsats er nødvendig

Bebyggelserne er præget af problemer med arbejdsløshed, mange beboere på kontanthjælp, dårlig integration samt børn og unge, der vokser op uden positive rollemodeller. Det fører ofte til uro, hærværk og kriminalitet. Desuden går børnene i skoler, der har mange fremmedsprogede elever, som gør det svært at give det enkelte barn det optimale skoletilbud.

Mange af de nydanske beboere er dog glade for at bo i bebyggelserne, der rummer gode, store lejligheder. Men områderne er kedelige, ensformige og uden de bymæssige tilbud og oplevelsesmuligheder, der skaber variation og tiltrækker folk udefra.

"For at nedbryde barriererne mellem de belastede boligområder og den øvrige by, skal kommunerne, ud over at give beboerne uddannelses- og jobtilbud, satse bredere. De kan f.eks. flytte nogle af byens kulturelle tilbud ud i bebyggelserne, nogle af de kommunale forvaltninger kunne ligge derude, og bokvaliteten kunne øges ved at renovere bygninger og udearealer", siger Lars A. Engberg.

Læs mere om rapporten 'Kommunernes indsatser i udsatte boligområder' på sbi.dk.


Kilde: SBI

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam