|
Men mens de sidstnævnte ofte har specialuddannet personale til at forestå salget, gælder det samme ikke altid for de mindre virksomheder. Det kan der imidlertid gøres noget ved med et fantastisk godt tilbud fra Djursland Erhverv, som gennemføres i første halvår af 2007.
Med kurset »Salg i centrum«, der er gratis for deltagerne, sættes der fokus på de af virksomhedens medarbejdere, der har kundekontakt, ekspederer ved skranke eller deltager i messer mv. Kurset, der løber over otte torsdage kl. 14-18, giver mindre virksomheder endnu bedre muligheder på markedet ved hjælp af et uddannelsesforløb, hvor medarbejdernes kompetencer videreudvikles og synliggøres inden for salg og markedsføring.
De otte uddannelsesdage adskiller sig fra en række andre kursusudbud ved at teori og praksis kombineres, og på den måde får den enkelte virksomhed mulighed for at fokusere på netop de områder, som har særlig interesse for den pågældende. De praktiske opgaver skal nemlig løses i virksomheden under vejledning af projektledere, som er tilknyttet uddannelsesforløbet. Alle undervisere er aktive og kompetente erhvervsfolk med stor erfaring og ekspertise på hver sit område.
Uddannelsesdagene gennemføres hos Djursland Erhverv på Stabrandvej over for lufthavnen, og det er også her, der holdes informationsmøde om kurset. Det sker d. 25/1 kl. 17, hvor både medarbejdere og ejere er velkomne. Uddybende information kan fås ved telefonisk henvendelse til Djursland Erhverv og på www.djurslanderhverv.dk |