Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Rougsø-brandbil i strid modvind

Indkøbet af en brandbil og en ny indsatsledervogn i Rougsø kommune blot et par måneder inden kommunesammenlægningen skabte diskussion ved mødet i Sammenlægningsudvalget i Norddjurs Kommune før jul.

Rougsø-brandbil i strid modvind

Af Anette Bonde
Indkøbet af en brandbil og en ny indsatsledervogn i Rougsø kommune blot et par måneder inden kommunesammenlægningen skabte diskussion ved mødet i Sammenlægningsudvalget i Norddjurs Kommune før jul.


Allerede i sin indledning lagde formand for sammenlægningsudvalget Torben Jensen (BL) op til, at sagen var lidt prekær. Som borgmester i Rougsø havde han været tæt på beslutningen, men han havde ikke stemt for indkøbet af brandbilen, sagde han.

Eigil Henriksen (V) mente, at det ser mærkeligt ud at indkøbe nyt materiel til beredskabet i sammenlægningskommunen, mens der stadig er mange løse ender og inden det er endeligt besluttet, om der skal ske en sammenlægning med Syddjurs.

Det er ikke rimeligt, og jeg foreslår, at vi udsætter beslutningen to-tre måneder. Det er beredskabskommissionen, der kommer til at sidde med regningen.

Torben Jensen mente, at man skulle respektere de beslutninger, der er truffet i de enkelte kommunalbestyrelser.

Og en brandbil er ikke så speciel en ting, den vil givet blive taget godt imod i fællesskabet. Jeg vil dog give dig ret et langt stykke hen ad vejen, men vi havde fået at vide, at Rougsø kunne tage denne beslutning uden at skulle spørge sammenlægningsudvalget.

Også Niels Erik Iversen (S) mente, at man skulle respektere kommunalbestyrelsernes beslutninger. Han ville dog også godt være med til at tage en afstemning om, hvorvidt man skulle godkende købet og finansieringsaftalen, da det forslag kom på bordet senere i diskussionen.

Mads Nicolajsen (SF) var ikke stemt for at godkende købet, men han sagde dog ja til at tage indstillingen fra Økonomiudvalget til efterretning. Her blev sagen behandlet 5. december, uden at der var indvendinger.

Eigil Henriksen kom på banen igen.

Jeg har respekt for beslutningerne i kommunerne, men det er ikke en rimelig sammenligning. Dette sker fjorten dage inden sammenlægningen, og sagen har ikke haft mulighed for at blive behandlet i et fagudvalg.

Torben Jensen mente fortsat, at brandbilen var nyttig.

Når man ser på den vognpark der er, så skal der jo være en brandbil. Jeg ser afslappet på, om den bliver købt nu eller om et år.

Jens Peter Jellesen (V) gav Eigil Henriksen ret.

Jeg var med til at behandle punktet i Økonomiudvalget, men jeg var vist ikke vågen nok. Det er korrekt set af Eigil. Lad os vente tre måneder og så tage sagen op igen.

Olaf K. Madsen (BL), der ligesom Torben Jensen har været i kommunalbestyrelsen i Rougsø, da beslutningen blev truffet, mente, at man skulle respektere kommunalbestyrelsens beslutning.

Der vil altid blive brug for en opdatering af materiellet, også i en ny kommune.

Benny Hammer (C) indskød, at han anså det for at være et uheldigt træk af Rougsø Kommune.

Den er lidt svær at sluge.

Jytte Schmidt (S) vedkendte, at hun som medlem af kommunalbestyrelsen havde været med til at stemme for brandbilen i Rougsø.

Det er vægtet højt, at det skal være kvalitetsvogne, og vi har ikke brugt flere penge, end der er bevilget. OK, det kan godt være, at vi skulle have klappet hesten, men jeg synes ikke, at det er så forkert.

Torben Jensen afsluttede punktet kort og koncist.

Sagen har været til orientering og debat.

Og så gik man videre til næste punkt.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam