|
Det viser en netop offentliggjort rapport om produktiviteten i den danske sygehussektor, som de Danske Regioner, Finansministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet står bag.
Rapporten giver også et overblik over sygehusenes aktivitetsniveau opdelt efter andel af akutte behandlinger, og også her ligger Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus absolut i top, idet sygehuset er det sygehus på landsplan, der har den relativt største andel af akutte patienter og samtidig den allerbedste produktivitet.
– Sygehusledelsen er naturligvist meget tilfredse med resultatet, siger cheflæge Morten Noreng, der understreger, at sygehusets høje effektivitet skyldes de mange medarbejderes faglige kompetence, dygtighed og store arbejdsomhed.
– Det er medarbejderne, der har skabt vores effektive sygehus og dermed ogsÃ¥ det gode udgangspunkt sygehuset har, nÃ¥r vi fra Ã¥rsskiftet træder ind i Region Midtjylland, pointerer cheflægen.
Morten Noreng glæder sig ikke alene over sygehusets gode produktivitetstal, men også over amtets seneste patienttilfredshedsundersøgelse, som viser, at patienterne generelt er tilfredse med Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus, og at tilfredsheden generelt er stigende.
På den baggrund konkluderer han, at Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus er et eksempel på et sygehus, hvor høj produktivitet og stor patienttilfredshed kan gå hånd i hånd.
Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus skifter fra årsskiftet navn til Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Grenaa, det sker som følge af den nye regionsdannelse. |