Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Spændende forårsprogram venter i Grenaa Filmklub

Det er syv spændende kvalitetsfilm af nyere dato, Grenaa Filmklub kan tilbyde sine medlemmer i forårsprogrammet, der netop er kommet på gaden.

Spændende forårsprogram venter i Grenaa Filmklub

Det er syv spændende kvalitetsfilm af nyere dato, Grenaa Filmklub kan tilbyde sine medlemmer i forårsprogrammet, der netop er kommet på gaden.


Sæsonens første filmklubfilm i Kino i Grenaa er allerede mandag 8. januar. Der indledes med den belgisk-franske film "Barnet", som blev guldpalmevinder i 2005. Det er et benhårdt socialrealistisk drama, der fortæller historien om det unge par Bruno og Sonia, som lever på bunden af det belgiske samfund. Det er den beskidte, tragiske virkelighed, som her skildres.

To uger efter, mandag 22. januar, er den spanske film "Volver" fra 2006 på programmet. Filmen udspiller sig i instruktøren, Pedro Almodóvars hjemstavn og beskriver komplekse relationer mellem en families kvinder i tre generationer.

Et lille mesterstykke

Mandag 5. februar vises den sydkoreanske film "Tomme huse" fra 2004. Den handler om den unge Tae-suk, der lever af at trænge ind i tomme huse, hvor beboerne er borte, og leve i dem, som var det hans eget hjem. Umiddelbart kan han ligne en simpel indbrudstyv, men hans mission er af en ganske anden karakter. Filmen er komponeret med elegance og en underfundig og underspillet humor. Ja, den beskrives som et lille mesterstykke.

Den finske film "Frozen land" fra 2005 er på programmet mandag 19. februar. Filmen er Finlands bud på en stor nordisk samtidsfilm. Den beskriver menneskers myldren omkring i en storby, hvor alting enten forløber tilfældigt, eller også kan man iagttage visse mønstre. En falsk pengeseddel bærer handlingen rundt mellem filmens personer. Ifølge programmet er der tale om vedkommende filmkunst, der med sin blanding af kærtegn og kolde grimasser viser vor tids både omsorg og foragt.





Sæsonens femte film er mandag 5. marts, hvor man kan se den amerikanske film fra 2006, "A Prairie Home Companion". Det er en visualiseret udgave af et radioprogram af samme navn. Filmen fungerer på én og samme tid som en hyldest til og en parodi på radioshows, hvor nostalgi, historiefortælling og humor går op i en højere enhed. Det skulle være en venlig og imødekommende film, som man bliver i godt humør af at se.

Samme drøm hver nat

Så er vi fremme ved mandag 19. marts, hvor den italienske film "Tigeren og Sneen" fra 2005 vises. Den handler om digteren Attilio, som hver nat har den samme drøm. Iført undertøj står han ved alteret i en romersk ruin, og på stolene i græsset sidder nøglepersoner fra fortid og nutid.

Forårssæsonens sidste forestilling er mandag 2. april, hvor den amerikanske film "Indside Man" fra 2006 er på programmet. Den skildrer et bankrøveri og en stor gidselstagning, som viser sig at have andre motiver, end man tror ved første øjekast. Det centrale er en styrkeprøve mellem gidseltageren og kriminalassistenten. Det er både en politifilm med begavet underholdning og noget mere med en dybde, som man ikke er vant til.

Alle kan blive medlem af Grenaa Filmklub, og indmeldelse foregår i Kino i Grenaa ved den første film, man møder op til. Et medlemskort for en sæson koster 175 kr.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam