|
I sit virke for Grenaa Politi er Jens Wacher især kendt for sit arbejde for at skabe mest mulig tryghed for borgerne. Det er noget, der har ligget ham meget på sinde.
Personligt er han kendt som en munter og gemytlig person, og bag den ydre facade og politimester-uniformen gemmer der sig megen menneskelighed og hjælpsomhed. Han kan snakke med alle og viser ærlig interesse for alle mennesketyper. Også privat snak med forbrydere
Når han f.eks. i et grundlovsforhør i retten har krævet en forbryder varetægtsfængslet, er det ofte sket, at han i pausen, mens dommeren voterer, viser en helt anden side af sin personlighed og indleder en personlig samtale med den anholdte om, hvilken uddannelse han har, hvad han ellers beskæftiger sig med i dagligdagen o.s.v.
Jens Wacher er født i Ålestrup, hvor han blev uddannet som farvehandler og materialist. Efter soldatertiden ved Livgarden blev han ansat som farvehandlerkommis i Horsens. Efter halvandet år her fandt han ud af, at det var noget mere spændende, han havde lyst til at beskæftige sig med, nemlig politiarbejde. Studier om natten
I august 1965 blev han ansat ved politiet i København, hvor han fik sin uddannelse som betjent.
Mens Wacher fra 1972 til 1977 var kriminalassistent i Valby, læste han jura om aftenen og om natten. Efter kun fem års studier samtidig med, at han i fuldt omfang passede sin tjeneste i kriminalpolitiet, tog han juridisk embedseksamen (cand. jur.) på Københavns Universitet.
- Da jeg uddannede mig til jurist, var det egentlig først og fremmest for at blive en bedre politimand. Jeg havde ikke planer om at gøre karriere inden for politiet, men det kom senere, da der viste sig andre muligheder for mig, fortæller Jens Wacher og fortsætter:
- Da jeg blev færdig som jurist i 1977, fik jeg tilbudt job som advokat i København, men jeg ønskede ikke at forlade politiet.
Han blev politiassistent ved ordenspolitiet i København, hvor han tre år senere, i 1980, udnævntes til politifuldmægtig. Som sådan kom han til at arbejde i politidirektørens sekretariat, hvor han bl.a. behandlede de mange klagesager, der fulgte i kølvandet på urolighederne omkring "Byggeren" på Nørrebro. Han virkede senere i forskellige politiadvokaturer, avancerede til politiassessor og politiadvokat. I 1986 blev han chef for advokatur O, der bl.a. behandlede særlovssager og politikredsens regnskab. Det var det største politiadvokatur i København. Fem år på Grønland
I 1987 tog Jens Wacher et stort spring, da han sagde ja til en opfordring til at blive vicepolitimester på Grønland, og året efter udnævntes han til Grønlands politimester med hovedsæde i Nuuk.
Efter fem år på Grønland vendte han i 1992 tilbage til Danmark og afløste Steen Berthing som politimester i Grenaa.
Jens Wacher siger, at det har været særdeles spændende og udfordrende at være politimester – bÃ¥de pÃ¥ Grønland og i Grenaa.
- Arbejdet i Grenaa har fyldt rigtig meget, og jeg har befundet mig godt her i omrÃ¥det. PÃ¥ politigÃ¥rden har jeg mødt prægtige, kompetente og ansvarsbevidste medarbejdere – det har været et privilegium.
- Politikredsen med fire kommuner og ca. 50.000 indbyggere har haft en overskuelig størrelse. Der har været mulighed for at kende alle medarbejdere, og kulturen har tiltalt mig meget, siger Wacher. Udbytterig snak ved kaffebordene
Noget, han studsede lidt over i den første tid pÃ¥ Grenaa PolitigÃ¥rd, var, at næsten alle medarbejdere omtrent samtidig samledes til frokost og eftermiddagskaffe i kantinen. Det syntes han var lidt tidsspilde. Men efterhÃ¥nden fandt han ud af, at det ikke kun var privat snak, men mest emner relateret til politiarbejdet, der blev drøftet blandt medarbejderne, nÃ¥r de samledes. De udvekslede erfaringer, blev opdateret og kom med gode idéer til, hvordan politiopgaverne kunne løses. SÃ¥ politimesteren holdt op med at surmule om medarbejdernes pausetid. Han lærte, at dette samvær var vigtigt – bÃ¥de rent fagligt og kollegialt.
- Så når vi har efterforsket en større forbrydelse, har en eller anden næsten altid i løbet af ganske kort tid haft en rigtig fornemmelse af, hvem gerningsmanden kunne være. - Måske har jeg blandet mig for meget
- Måske har nogen følt, at jeg som politimester har blandet mig lidt for meget, men det hele udspringer af min store nysgerrighed og interesse for det daglige arbejde, siger Jens Wacher.
Da han kom til Grenaa i begyndelsen af 1992, var han og vicepolitimester Morten Berdiin de eneste jurister og dermed anklagere i straffesager i retten. Nogle år efter fik embedet i Grenaa en politifuldmægtig på halv tid og senere én på fuld tid, så Jens Wacher bedre kunne få tid til at klare de mange administrative ting, der følger med i embedet som politimester. Herunder også møder i beredskabskommissioner, lokalnævn og bevillingsnævn.
Hans håb med den nye, store Østjyllands Politikreds er, at det lykkes for politiet at bevare lokalkendskabet, engagementet og ansvarligheden i det daglige arbejde.
- En brugertilfredshedsundersøgelse blandt borgerne for nogle år siden gav for os et fornemt resultat, og mit ønske er, at politiet fortsat skal være tæt på borgerne og have den fornødne respekt.
NÃ¥r Jens Wacher kigger tilbage, er han glad for, at han blev politimand, fordi jobbet har givet indsigt og viden om rigtig meget.
- Min tilværelse har på nogle områder været præget af tilfældigheder, men jeg har selv haft en rimelig stor indflydelse i afgørende situationer. Bl.a., at jeg sagde ja til at komme til Grønland. Det var nysgerrigheden og lysten til udfordringer, der drev mig, siger Jens Wacher. Har fem gange besøgt dronningen
Inden for de seneste 20 år har Jens Wacher fem gange været indbudt til audiens hos Dronning Margrethe. Senest var han i afskeds-audiens på Christiansborg Slot mandag 4. december. Tidligere har han været på besøg hos dronningen for at takke for de to udnævnelser til politimester og for at takke for Ridderkorset af Dannebrogordenen og Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen.
I ferier har han været på mange udlandsrejser, og derhjemme har han i fritiden nydt at slappe af med læsning af gode bøger. Især biografier har ofte fascineret ham.
Jens Wacher oplyser, at han vil blive boende i Grenaa. I hvert fald har han ingen aktuelle planer om at flytte. |