Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

To generationer udstiller i Ørum Aktivcenter

Det nye års første kunstudstilling i Ørum Aktivcenter bliver et spændende møde eller gensyn med to garvede billedmagere, som begge har tilknytning til egnen.

To generationer udstiller i Ørum Aktivcenter

Det nye års første kunstudstilling i Ørum Aktivcenter bliver et spændende møde eller gensyn med to garvede billedmagere, som begge har tilknytning til egnen.


Udstillingen kan ses i centret fra den 6. januar, hvor der er fernisering kl. 13.

Vibeke Nilars og Jesper Liengaard udstiller for første gang sammen ved denne lejlighed. Vibeke har boet i mange år ved Stenvad og er kendt af mange, hvorimod hendes svigersøn, Jesper, nok er lidt mindre kendt – i hvert fald på disse breddegrader. Han er uddannet grafiker, knap 30 år, og han arbejder som art director i et reklamebureau.

De har kaldt deres fælles udstilling "Story telling pictures" – fortællende billeder – fordi de mener, at det er omkring lysten til at fortælle en historie, at deres billeder mødes.

Jesper Liengaard skriver selv om sine billeder:"Billederne er beboet af naive figurer, som er ude af stand til at handle med deres store kroppe og visne lemmer. Hverken med deres kroppe eller deres tanker formår de at skabe handlinger. De står fast i tiden.

De naive, dovne og groteske figurer i tomme rum fortæller en både fascinerende og skræmmende historie om tomhed, ensomhed, apati og søgen efter svar. Resultatet bliver et forstemmende udtryk. Men på grund af billedernes ironiske klangbund og lyse farver kammer de aldrig over og bliver dystre.





Det kan være vanskeligt at placere og kategorisere billederne som værker.

Med deres fede fernisagtige overflade giver de sig ud for at være klassiske malerier. På den anden side er det tydeligt, at der er tale om mixed medie collager. En sammensætning af noget falskt og fantasifuldt med noget næsten naturtro".

Vibekes billeder henter deres inspiration fra naturen, drømmeverdenen og fra verdens gang i almindelighed, og de udstråler farveglæde og fantasi. Hun er eksperimenterende med hensyn til form, farve og materialer, og hun vil gerne betegne billederne på denne udstilling som en form for ikoner.

Udstillingen kan ses i Ørum Aktivcenter ind til den 7. februar.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam