Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Populær forfatter på Grenaa Bibliotek

Der bliver i nær fremtid lejlighed til at møde en kendt og populær dansk forfatter på Grenaa Bibliotek. Det drejer sig om Kirsten Thorup, der kommer til byen tirsdag 16. januar om aftenen.

Populær forfatter på Grenaa Bibliotek

Der bliver i nær fremtid lejlighed til at møde en kendt og populær dansk forfatter på Grenaa Bibliotek. Det drejer sig om Kirsten Thorup, der kommer til byen tirsdag 16. januar om aftenen.


Kirsten Thorup har efterhånden 40 års erfaring som forfatter. Hun debuterede i 1967 med digtsamlingen "Indeni-Udenfor". Herefter fulgte en række moderniserede digte og noveller, der skildrede tilværelsens absurditet samt skuespil om fremmedgjorte mennesker.

Det var først, da hun bevægede sig over i den realistiske genre, at hun fik sit store gennembrud, nemlig med romanserien "Lille Jonna" (1977). Herefter fulgte "Den lange sommer" (1979), "Himmel og helvede" (1982) og "Den yderste grænse" (1987).

Efter "Elskede ukendte" (1994) kastede Kirsten Thorup sig atter over dramatikken med stykket "Project Paradis" (1996) om indvandrerproblematikken i Danmark, hvor hun forsvarer fremmedes ret til værdigt at kunne fastholde deres identitet.





Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris

I 2000 så hendes roman "Bonsai" dagens lys. Det var en bestseller, der fik tildelt akademiets store pris. I 2003 udkom romanen "Ingenmandsland" og i efteråret 2006 romanen "Førkrigstid", som har fået begejstrede anmeldelser i dagspressen, og som blandt andet er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2007.

I sine romaner helliger Kirsten Thorup sig den gode historie, og hun bruger meget bevidst sin egen historie som udgangspunkt for fiktionen. Hun har sans for at skildre stille eksistenser i dagens Danmark, og hun har blik for og sympati med afvigere og folk, der ikke rigtig passer ind nogen steder, og som står magtesløse over for deres liv.

Forfatterens realisme bekender sig ikke til noget program og giver ingen løsninger på personernes problemer. De må selv afsøge deres grænser og affinde sig med det vilkår, at den yderste grænse ikke findes.

Mange tillidshverv og litterære priser

Kirsten Thorup har haft mange betydningsfulde poster i den litterære verden. Blandt andet som medlem af Det Litterære Udvalg i Statens Kunstfond, Danske Skønlitterære Forfattere og Det Kulturelle Vismandsråd.

Hun har modtaget talrige litterære priser og hædersbevisninger. Blandt andre Dansk Forfatterforenings H. C. Andersen-Legat 1980, Kritiker-Prisen 1982, De Gyldne Laurbær 1982, Søen Gyldendal-Prisen 1987, LO’s Kulturpris 1988, Henri Nathansens Hæderslegat 1991, Det Danske Akademis Store Pris 2000, Radioens Romanpris 2000 og BG Banks Litteraturpris 1994.

Ved forfatteraftenen på Grenaa Bibliotek 16. januar vil Kirsten Thorup fortælle om sit forfatterskab og gerne svare på spørgsmål fra tilhørerne.

Biblioteket glæder sig over, at det er lykkedes at få en af de helt store og aktuelle forfattere til Grenaa og håber, at rigtig mange vil benytte lejligheden til at møde Kirsten Thorup.

Prisen er 50 kr. og 25 kr. for unge under uddannelse.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam