|
KOZ by Lama omfatter ca. 120 forskellige sengekombinationer, men ved hjælp af ganske få valg kan kunden let finde frem til lige præcis den sammensætning, der matcher ham eller hende.
Det kan bl.a. gøres i Bolighuset på Trekanten i Grenaa, der er forhandler.
- Sengetype, prisklasse, hårdhed, længde, bredde, topmadras og ben er alle mærkbare valg, der hen over natten forplanter sig i kroppen. Og her spiller tiden en vigtig rolle, siger indehaveren af Bolighuset i Grenaa, Sten Petersen, der fortsætter:
- Gennemsnitsdanskeren opholder sig i sengen i ca. 210.000 timer – eller godt en tredjedel af livet. SÃ¥ behøver man yderligere argumenter for at afsætte lidt mere end 10 minutter til at købe den seng, der i 10 Ã¥r og mÃ¥ske længere skal være platformen for et veludhvilet liv?
Ifølge Bolighuset er det vigtigste i forbindelse med køb af seng at give sig tid til at prøveligge med kraftig understregning af ordet ligge. Man bør tage overtøjet af, sætte skoene og lade roen sænke sig.
- At afprøve den foretrukne sovestilling hører med til sengetesten, der går ud på at prøveligge forskellige madrasser, indtil man har fundet den, der gør det svært at komme ud af sengen om morgenen, siger Sten Petersen.
En nats totale hvile for rygsøjle, muskler og led er med til at forebygge ryg- og muskelproblemer, så også derfor bør en ny seng vælges med omhu.
Forhandlerne af sengesystemet KOZ by Lama kender til kvaliteter, tekstiler, fjedre og polstring og vil gerne rådgive. Definitionerne på kundernes sovekomfort er dog lige så forskellig som dag og nat. Nogle vil ligge hårdt og andre blødt, så derfor vil sengen altid være et individuelt valg.
KOZ-serien fra Nordisk Sovekomfort tilbydes i fire prisklasser. |