|
”Man kunne lave et naturvidenskabeligt videnscenter baseret pÃ¥ onlineundervisning med elever fra hele landet”.
”Ja! Eller hvad med en erhvervspark, hvor man er fælles om udgifter og hjælper hinanden med forskellige kompetencer?”
Diskussionen kører livligt rundt om stuebordet hjemme hos Lise Lotte Sørensen. Et par af øens borgere er mødt op for at diskutere gode ideer til øens fremtid, og sætte lys på nogle af de problemstillinger man går rundt og tumler med som borger midt i Kattegat præcis 50 kilometer fra havnen i Grenaa.
”Vi har mange idéer til fremtiden og masser af konkrete forslag til forbedringer af vores situation. Problemet er bare, at tingene ofte løber ud i Anholts ørkensand, fordi ildsjælene ikke kan blive ved at holde liv i flammen. Men hvis ikke vi prøver, sÃ¥ sker der jo slet ingen ting – sÃ¥ vi bliver ved at komme pÃ¥ gode idéer og hælde brændsel pÃ¥ bÃ¥let. Jeg er sikker pÃ¥, at tingene nok skal lykkes for os hen ad vejen”, siger Lise Lotte Sørensen, som er formand for borgerforeningen pÃ¥ Anholt.
Bent Rasmussen, som er stationsleder på Anholt Søredningstjeneste og medlem af borgerforeningen, er enig. Han mener, at det især på en lille ø som Anholt er vigtigt at være realistisk med de projekter som man bruger tid og kræfter på.
”Vi er godt og vel 160 mennesker med lige sÃ¥ mange meninger og holdninger og vinkler pÃ¥ tingene. SÃ¥ derfor kan der nemt gÃ¥ lidt ”andedam” i den, og sÃ¥ kommer tingene ikke rigtig ud af stedet. Man ender med at diskutere i stedet for at gøre noget ved det - og sÃ¥ er der jo ogsÃ¥ nogen der er mere arbejdsomme end andre, ikke? Derfor er vi forsigtige med at indgÃ¥ aftaler – vi er sÃ¥ fÃ¥, og vi skal jo være trygge ved hinanden”, siger Bent Rasmussen.
Men på trods af de hårde odds har Anholt-borgerne alligevel spændende planer for øens fremtid. Blandt andet et naturvidenskabeligt videnscenter, hvor elever fra hele landet laver research på nettet om øens enestående natur hjemme på deres skole, og så kommer til Anholt og forsker i tingene i virkeligheden. Der er også tanker om en erhvervspark, der skal samle øens erhvervsdrivende under ét tag for at være fælles om både arbejdskraft og udgifter og skabe helt nye muligheder for erhvervslivet. Anholt - et videnssamfund midt i havet
”Jeg tror vi har store muligheder indenfor forskning og undervisning. Og vigtigst af alt: Det er realistisk at gøre noget ved det”.
Lise Lotte Arentz Sørensen er formand for borgerforeningen på Anholt, og hun har en plan. En plan om at etablere et naturvidenskabeligt forskningscenter på Anholt, som skal have elever fra hele landet.
”Idéen er kort sagt at lave kurser baseret pÃ¥ nettet kombineret med besøg pÃ¥ øen. Elever fra skoler, forskningsinstitutioner og universiteterne laver research om vores enestÃ¥ende og unikke natur gennem nettet, og sÃ¥ kommer de over i et par dage og fordyber sig i de emner de har forberedt hjemmefra og fÃ¥r mere undervisning. Vi snakker om at lave vidensdeling, undervisning, kurser, foredrag og forskelligt andet gennem det her center, og det tror jeg kunne blive et fantastisk aktiv for øen. Og det er muligt at gennemføre. Vi har jo naturen, og teknologien er til rÃ¥dighed. Nu skal vi bare have nogle ressourcepersoner tilknyttet projektet og finde nogle penge. Men det kan nok ogsÃ¥ lade sig gøre, hvis vi tror pÃ¥ det”, siger Lise Lotte Arentz Sørensen.
Hun har planer om at etablere et samarbejde med Fuglsøcentret på Norddjurs, men ind til videre er det kun blevet til indledende telefonsamtaler, og der er ikke fundet penge til projektet endnu. Men Lise Lotte Sørensen tror på projektet uden dog at ville sætte en dato på, hvornår det kan blive til noget. Erhvervspark udsat på ubestemt tid
En erhvervspark på Anholt. En god plan, men svær at gennemføre, mener flere Anholt-borgere.
Projektet kunne dog have flere fordele, mener Lise Lotte Sørensen, som driver Anholt Vognmandsforretning sammen med sin mand.
”For det første kunne man samle flere virksomheder under ét tag. Vores virksomhed har faktisk allerede en hal, som kunne bruges til formÃ¥let, sÃ¥ den fysiske placering ville ikke være noget problem. Den skulle bare lige sættes lidt i stand. For det andet kunne man være fælles om arbejdskraft og udgifter til drift og udstyr. Det er ogsÃ¥ bedre at sætte to mand pÃ¥ en opgave, som de løser hurtigt i fællesskab end at de bruger et par timer hist og pist hver for sig. Og sÃ¥ kunne man jo forestille sig, at man kunne tilknytte mødelokaler, sÃ¥ man ikke altid behøver at bruge sit private hjem nÃ¥r vi holder møder, men kunne mødes under professionelle rammer”, siger Lise Lotte Sørensen.
Peter Andersen, som driver Anholt Bed And Breakfast, er enig i tanken, men tror ikke der er stemning for det på øen lige nu.
”Det kunne da være fint at skabe et alternativ til de forhold vi har lige nu, og for eksempel kunne man da nemt forestille sig, at erhvervsdrivende udefra kunne bo der og snuppe et par hurtige overnatninger. Men holdningen gÃ¥r nok generelt lidt pÃ¥, at vi har det godt nok som det er. Det er meget svært at blive enige om tingene og fÃ¥ et fælles fodslaw. Vi er jo trods 162 mennesker med lige sÃ¥ mange forskellige holdninger. MÃ¥ske kan det blive til noget om et par Ã¥r. Men lige nu ligger planerne om parken i hvert fald stille”, siger Peter Andersen. Kommunesammenlægning - og hvad sÃ¥?
”Jeg tror ikke kommunesammenlægningen gør den store forskel for os. Hvad skulle der ske? Vi bliver en del af en større kommune, men i praksis kommer vi ikke til at mærke sÃ¥ meget til tiden før og efter sammenlægningen – kommunen fÃ¥r bare et andet navn.”
Der vurderer Kurt Rasmussen, Anholt-borger og specialarbejder på Søværnets radarstation på Anholt. Det eneste han umiddelbart er lidt nervøs for, er om bloktilskuddene som øen får penge fra, fortsætter på uændrede vilkår, eller om de nu bliver brugt på andre ting.
”Vi kan jo godt komme til at hænge i et økonomisk ingenmandsland, hvis de nye politikere ikke er ordentligt opmærksomme pÃ¥ vores eksistens. Men omvendt, sÃ¥ hørte vi jo masser af positive ting fra den nye borgmester Torben Jensen, da han var besøg pÃ¥ øen for et halvt Ã¥rs tid siden. Han var meget optimistisk omkring vores situation. Og det var da rart give ham en mulighed for at vise hvem vi er”, siger Kurt Rasmussen.
Men der er ikke den store tiltro til politikerne på fastlandet, afslører han. Man lærer at være skeptisk, når man bor og lever i et lille samfund langt væk fra kommunalbestyrelsen.
”Hvis jeg skal være helt ærlig, sÃ¥ stoler vi ikke pÃ¥ nogen, før vi ser noget konkret. En ting er ord, og noget ganske andet er handling. Det er svært at tro pÃ¥, at der reelt bliver lyttet til os - og pÃ¥ den mÃ¥de hÃ¥ber jeg da, at kommunesammenlægningen giver noget frisk politisk blod, sÃ¥ vi kan fÃ¥ en god dialog i gang. For det trænger vi til. Men vi skal ogsÃ¥ selv være bedre end vi har været hidtil”, erkender Kurt Rasmussen.
Se billeder | 
05/05 2023