Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Al tinglysning er flyttet til Randers

En af ulemperne ved nedlæggelsen af Grenaa Retskreds er, at der ikke længere kan tinglyses dokumenter i retsbygningen på Nytorv i Grenaa. Borgere og virksomheder på Grenaa-egnen skal nu tage køreturen til Randers for at få foretaget tinglysninger.

Al tinglysning er flyttet til Randers

En af ulemperne ved nedlæggelsen af Grenaa Retskreds er, at der ikke længere kan tinglyses dokumenter i retsbygningen på Nytorv i Grenaa. Borgere og virksomheder på Grenaa-egnen skal nu tage køreturen til Randers for at få foretaget tinglysninger.

Tinglysningen (offentlig registrering) foregår nu under Retten i Randers på et nyt tinglysningscenter i nye lokaler på Mirabellevej 11 i Randers. Nogle tingbogsoplysninger kan dog fortsat klares telefonisk.

Som tidligere omtalt skal der etableres et landsdækkende tinglysningscenter i Hobro, men indtil etableringen af dette skal tinglysning af dokumenter fra de nye Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner foregå på det midlertidige tinglysningscenter på Mirabellevej i Randers. Dette vil også fungere som et slags oplæringssted for medarbejderne, der senere skal samles i den nye og moderne tinglysningsret i Hobro. De øvrige medarbejdere under Retten i Randers vil midlertidigt have til huse i lokaler i Sandgade, Østergade og Tøjhushavevej, indtil medarbejderne og kontorerne hen på sommeren samles i det gamle posthus i Nørregade 1 i Randers. Den gamle postbygning er ved at blive ombygget og indrettet til et moderne domhus, der kan huse alle rettens ansatte, og der skal her være fem nye retssale og flere mødelokaler. De fire retssale i Møllestræde i Randers skal dog fortsat benyttes.

Mens ombygningen står på, vil en del retssager med implicerede fra Grenaa og omegn blive henlagt til domhuset i Grenaa, der jo skal være et afdelingskontor under Retten i Randers.

m.s


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam