Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fortsat fængslet for røveri mod bank i Grenaa

En 35-årig mand fra Lyngby ved København, der er sigtet for et voldsomt røveri mod Djurslands Bank i Grenaa, har i retten fået sin varetægtsfængsling forlænget til torsdag 18. januar.

Fortsat fængslet for røveri mod bank i Grenaa

En 35-årig mand fra Lyngby ved København, der er sigtet for et voldsomt røveri mod Djurslands Bank i Grenaa, har i retten fået sin varetægtsfængsling forlænget til torsdag 18. januar.

Det skyldes, at politiet i Grenaa endnu ikke er færdig med efterforskningen i den ret komplicerede sag.

Røveriet fandt sted torsdag 8. december 2005, da en maskeret person efter bankens lukketid knuste en rude i bankbygningen vestside med brosten, kravlede ind gennem vinduet og truede flere ansatte med en pistol til at udlevere to sække med værdier. Sækkene indeholdt dansk og udenlandsk valuta for i alt ca. 620.000 kr. Den sigtede 35-årige har været varetægtsfængslet siden den 17. november, og han nægter ethvert kendskab til det store røveri.

Det var på baggrund af dna-materiale, at politiet efter knap et års efterforskning anholdt den 35-årige. På en hætte, der blev fundet i en stjålet bil, som sigtede menes at have benyttet til Åstrup-hallen efter røveriet, fandt politiet dna-materiale. Dna-prøven fra denne hætte matcher med en dna-prøve, der blev taget ved mundskrab på den sigtede i forbindelse med en tidligere voldssag.

Politiet i Grenaa oplyser, at man fortsat er i gang med at færdiggøre efterforskningen, og det er især de nævnte dna-prøver, der skal på plads. Samtidig arbejder man med at finde frem til andre indicier, der kan pege i retning af, at den 35-årige er gerningsmanden. Både Retten i Grenaa og Vestre Landsret i Århus har ved fængslingskendelserne givet udtryk for, at der er en begrundet mistanke mod den 35-årige. Når politiet er færdig med undersøgelserne, skal sagen domsforhandles. Det bliver i Retten i Randers, hvor arrestantsager fra Djursland fremover skal behandles.

m.s


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam