|
Så meldte han sig i stedet til jurastudiet på Københavns Universitet.
– Og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg var meget optaget af retshistorie og retsfilosofi og i det hele taget den rolle, som juraen spiller i samfundets udvikling, fortæller Knud Have.
I to somre under studietiden var han volontør på Ribe Dommerkontor, og han mærkede ikke meget til det store ungdomsoprør i 1968, fordi han og en kammerat var så stærkt optaget af eksamensforberedelserne. I januar 1969 kunne Knud Have kalde sig cand. jur. Opgav det at blive advokat
– Det var dengang min plan at blive advokat, men jeg fandt ud af, at det egnede jeg mig nok ikke til. Det at drive en forretning, hvor der skulle tjenes penge - det var ikke lige mig, fortæller Knud Have.
Han gik så ind i Justitsministeriet og sagde til personalefuldmægtigen, at han gerne ville have en stilling som dommerfuldmægtig. Allerede få dage efter kunne han begynde som fuldmægtig i Østre Landsret i København. Der syntes han dog ikke, der var udfordringer nok, og efter soldatertiden bad han om at få en anden stilling - helst i provinsen, hvor han og hustruen gerne ville tilbage til.
1. september 1970 begyndte Knud Have som dommerfuldmægtig i Fåborg, og senere blev han dommerfuldmægtig i Svendborg. Tilfældigt, at han havnede i Grenaa
I 1978 udnævntes Knud Have til retsassessor i Grenaa. Hans kone og børn var kede af at flytte fra Fåborg, men de måtte følge hans ambitioner.
– Jeg havde søgt flere stillinger som retsassessor i Jylland. Det var lidt tilfældigt, det blev Grenaa, og i forvejen kendte jeg ikke meget til Grenaa eller Djursland, men vi blev godt modtaget. Vi fandt hurtigt ud af, at ogsÃ¥ Djursland har en skøn natur, og Grenaa har udviklet sig til et sted, hvor det er dejligt at bo, siger han.
I 1979-1980 var Knud Have konstitueret som landsdommer i Viborg, og i 1985-1986 var han leder af et retskontor i Århus. Det var tæt på, at han var blevet dommer i Ringkøbing, men familien ville ikke flytte dertil. I stedet udnævntes han den 1. december 1986 til dommer i Århus, og de næste 12 år kørte han til arbejdet i Århus fra bopælen i Grenaa.
I 1998 blev han dommer i Retten i Grenaa, og han er meget tilfreds med, at han kunne slutte karrieren i Grenaa.
– Det har været en velfungerende ret med en dygtig, loyal og arbejdsom medarbejderstab, som jeg har sat pris pÃ¥, siger han. Vigtige tillidshverv
Undervejs i karrieren har Knud Have haft flere tillidshverv. Han har været i dommerfuldmægtigforeningens bestyrelse, siddet i Retsplejerådet og har fra 1996 fire et halvt år været medlem af Procesbevillingsnævnet, hvor han kom på forkant med alt, hvad der skete inden for retsvæsenet, og hvor han bl.a. var med til at bestemme, hvilke sager der kunne blive behandlet i Højesteret.
To gange har han via Danida i kortere perioder været udsendt til Ethiopien, hvor han var med til at forberede opbygningen af et domstolssystem og senere deltog i forberedelserne i forbindelse med et retsopgør.
I sit otium glæder Knud Have sig først og fremmest til at få mere tid til samvær med familien, der omfatter hustruen, to børn og tre børnebørn, at læse bøger og dyrke sin store musikinteresse. Det er især klassisk musik, jazz og folkemusik, han er optaget af. Og som harmonikaspiller har han følt, at der bliver lukket op for et nyt følelsesregister, der kommer til udfoldelse sammen med andre musikere. Der bliver nok også tid til flere besøg i Kulturhuset Pavillonen, som han betegner som et meget værdifuldt sted for Grenaa. Han har også planer for familiens sommerhus ved Ålsrode, hvor han gennem årene har slappet godt af i fritiden.
– En stor del af livet har jeg beskæftiget mig med retssager, hvor noget er gÃ¥et galt. Nu kunne jeg godt ønske mig at se noget vokse op, og derfor vil jeg i gang med at plante en masse træer ved sommerhuset, fortæller Knud Have. |