|
Det omfattende arbejde er planlagt til at vare 18 måneder. Herefter vil banjerdækket stå, som det gjorde i 1864 under søslaget ved Helgoland, hvor en preussisk-østrigsk eskadre blev nedkæmpet.
– Banjerdækket var en menneskelig myretue af kahytter, stuverum, kulkasser og værksteder. Det var i denne labyrint af små rum, at de 430 mand fik kæmpeskibet til at fungere som een stor velsmurt maskine. Publikum vil løbende kunne følge håndværkernes arbejde med at genskabe besætningens daglige arbejds- og hverdagssituationer, som var på fregatten i 1864, forklarer direktør Benno Blæsild, og fortsætter:
– Banjerdækket kommer nu til at fremstå originalt med indretning af officersmessen og de ca. 40 andre rum, der var på dækket. For publikum bliver det virkelig som selv at være om bord på et sejlende skib, siger han.
Banjerdækket udgjorde også de indkvarteringsmæssige rammer for størstedelen af skibets besætning. Her boede såvel den menige sømand, som officerer og chefen selv.
Genetableringen af apteringen på det 56 meter lange og 12 meter bredde dæk sikrer skibet en ny oplevelsesdimension. Lyde og dufte vil hensætte den besøgende i en spændende og livagtig oplevelse af datidens forhold om bord. Selv på Verdens længste Træskib blev hver kvadratcentimeter om bord udnyttet, og mange gange havde de forskellige lokaliteter af pladshensyn flere funktioner.
Direktør Benno Blæsild, tømrermester Niels Henriksen og projektleder John Walsted har arbejdsplanen klar til aptering af banjerdækket om bord på Fregatten Jylland. |