|
Nye tal fra Retten i Grenaa om antallet af tvangsauktioner giver nu også et sikkert fingerpeg om, at fremgangen har bidt sig fast.
I Retten i Grenaa blev der i løbet af hele 2006 således kun behandlet syv tvangsauktioner, hvilket er langt færre end tidligere.
– Det er noget af det laveste, jeg har oplevet, og det mÃ¥ være et tegn pÃ¥, at det gÃ¥r godt i lokalsamfundet, siger kontorfuldmægtig i Retten i Grenaa, Hanne Kromann.
Hun oplyser, at der har været i alt 74 begæringer om tvangsauktioner i løbet af 2006 i Retten i Grenaa, men heraf er de 67 blevet tilbagekaldt - i de fleste tilfælde, fordi de skyldte beløb er blevet betalt. Tallene omfatter de tre tidligere kommuner Grenaa, Nørre Djurs og Midtdjurs.
Tendensen med færre tvangsauktioner har også på landsplan været kendetegnende for hele 2006, hvor der har været væsentlig færre tvangsauktioner end i 2005. I hele landet nåede antallet af sager, hvor ejendomme blev solgt på tvangsauktion, i december 2006 helt ned på 66 mod 119 tvangsauktioner måneden før. Der er tale om et fald på 56 pct. i forhold til december 2005 og det hidtil laveste antal tvangsauktioner siden 1979, da Danmarks Statistik begyndte at registrere antallet af tvangsauktioner. Danmarks Statistik oplyser til Ritzaus Bureau, at det højest antal registrerede tvangsauktioner for en måned var i september 1989, da der var 2038 i hele landet.
Mens antallet af tvangsauktioner er faldet markant, steg antallet af sæsonkorrigerede konkurserklæringer for hele landet i december 2006 med syv procent. Fra 184 til 197. |