|
– Det tror jeg er udmærket. Det giver mulighed for at lave et ens serviceniveau på hele Djursland, siger lederen af UU-Djursland, Hanne Skov.
Alle medarbejdere på UU-Djursland er desuden i gang med at tage en diplomuddannelse som vejleder, så der studeres på højniveau, samtidig med, at det daglige arbejde også skal passes. Undervisningen varetages af JCVU (Jysk Center for Videregående Uddannelser), og det foregår i eget hus - altså på Kannikegade 30 i Grenaa.
– Vi er i gang med det 1. modul i denne diplomuddannelse, og der er eksamen den 14.-15. maj. Og der er ingen, der har sagt nej til at gå op til eksamen. Det er da ikke nemt at få det hele til at hænge sammen, men det går faktisk rigtig godt, siger Hanne Skov.
Der er 15 UU’ere på skolebænken plus 7 andre udefra. Rønde Efterskole, produktionsskolerne i Grenaa og Ryomgård, Grenaa Tekniske Skole og Djurslandsskolen er således også repræsenteret på dette diplomuddannelses-hold.
Derudover knokler man på med at få integreret de mange nye medarbejdere i organisationen, som er kommet til i takt med, at nye kommuner er trådt ind i samarbejdet. Yderligere ansættelser er desuden et must ifølge Hanne Skov, idet UU-Djursland som noget nyt er blevet pålagt også at stå for vejledningen på både friskoler og privatskoler på Djursland.
– Regeringen ønsker et højt vejlednings-niveau på alle skoler uanset om de er kommunale, private eller friskoler. Det vil sige, at vi pr. den 1. august 2007 skal levere det samme service-niveau på disse skoler, som folkeskolerne får. For de fleste af disse skoler vil der være tale om en opnormering af vejledningen. Det siger sig selv, at vi ikke kan løfte den opgave uden at få tilført nogle flere hænder. Vi har også fået økonomi til det, og gør i øjeblikket således klar til også at kunne løse den opgave pr. den 1. august, siger Hanne Skov.
På det kommunale område må hun indregne en 5% besparelse vedrørende Norddjurs Kommune for 2007.
– Det retter vi så ind efter. Det er klart, at vi ikke kan vejlede så meget som førhen, men jeg sporer en stor velvilje blandt medarbejderne til at få det til at fungere på trods af beskæringen på 5%. Der hersker en fleksibel indstilling til tingene, som gør, at jeg tror på, at vi får det til at køre fornuftigt, siger Hanne Skov.
Syddjurs Kommune håber hun fortsat at få lidt flere penge fra, så der ikke kommer til at herske en forskel i det serviceniveau, som UU-Djursland leverer til de to kommuner. Jobcentrene
Pr. den 1. januar har man også skullet forholde sig til, at AF og de kommunale arbejdsmarkeds- og beskæftigelses-afdelinger er blevet slået sammen i nogle nye jobcentre. I Norddjurs finder man dette jobcenter på Grenaa Rådhus, mens Syddjurs’ jobecenter er blevet etableret i rådhus-bygningen i Kolind. Det vil sige Midtjurs Kommunes gamle rådhus.
– Her i Grenaa har vi haft en helt forrygende start på det samarbejde. På blot en uge siden starten den 3. januar havde jobcentret på rådhuset allerede sendt 25 personer hen til os. Det vil sige unge mennesker, som har henvendt sig i jobcentret for at få kontanthjælp. Vi har så hjulpet dem med en uddannelsesplan i stedet for. Et godt eksempel var en pige, som i stedet for kontanthjælp fik en læreplads som smed. Og hun startede dagen efter, at hun var mødt op hos os, siger Hanne Skov, og fortsætter:
– Så det ser bestemt lovende ud. Forenklingen i systemet ser således ud til at være til gavn for de unge, der jo skal i gang med en uddannelse i stedet for passiv forsørgelse. I Syddjurs sidder vi endnu tættere på jobcenter-medarbejderne, idet vi UU’ere skiftes til at være til stedet i centret rent fysisk, så her sidder vi klods op ad hinanden. Det er jo også meget nemmere for os at skulle opretholde kontakt til og samarbejde med kun to kommuner. Alternativet var otte! Det siger sig selv, at det forenkler tingene en hel del. Jeg tror, at der er en god chance for, at dette nye system får den afsmittende effekt på den kommunale økonomi, at udgifterne til bistandshjælp falder, siger Hanne Skov, der mandag i sidste uge tog afsted til Edinburgh i Skotland sammen med en anden UU’er.
UU-Djursland satser nemlig også på internationale kontakter i bestræbelserne på at udvikle organisationen. I så henseende har man kontakter til både Frankrig, Finland og Bulgarien.
Vi vil enormt gerne samarbejde med andre lande, for derved at lære noget af og om, hvordan de gør tingene. Det vil sige lave et internationalt forum, hvor vi kan udveksle idéer med kolleger i andre lande. Jeg synes personligt, at det er utroligt vigtigt, at en organisation har det internationale aspekt med. Det kan virkelig give nogle impulser, som helt klart kan overføres til det daglige arbejde, så vi bliver endnu dygtigere til vores arbejde, end vi allerede er i forvejen. Samtidig vil de helt sikkert også kunne lære noget af os, så det er et samarbejde, der er givende for alle parter, siger Hanne Skov, der satser på at få midler fra Undervisningsministeriets Sirius-pulje til at videreudvikle dette internationale samarbejde.
|