|
Den første aften er en samtaleaften om tro, ledet af sognepræst Lene Højholt, der vil komme med korte oplæg om tro som styrke, om tvivl, men først og fremmest om, hvordan troen kan blive levende i dagligdagen. Disse oplæg skal åbne for samtaler om troserfaringer mellem de fremmødte.
Den 8. februar taler pastor emeritus Bent Lumholt om »Tro i andre sammenhænge«. Han har været præst i vidt forskellige menneskelige og sociale miljøer, og han vil i sit foredrag bl.a. tale om, hvordan det fællesmenneskelige ved troes væsen kan antage forskellige former, alt efter hvilken kultur, man er opvokset i. Om eftermiddagen den 6. marts er der arrangeret et besøg hos søstrene på Sostrup, der vil fortælle om deres liv i tro. |