|
|
|

05/05 2023 Mystik ved Sangstrup!
Den 66-årige Jørn H. Eilertsen fra Sangstrup har fået udgivet endnu en bog på Forlaget Ådalen. Denne gang er der tale om en ungdomsbog.
Mystik ved Sangstrup! Den 66-årige Jørn H. Eilertsen fra Sangstrup har fået udgivet endnu en bog på Forlaget Ådalen. Denne gang er der tale om en ungdomsbog. |
| |
Tidligere har han på samme forlag fået udgivet den historiske bonde-roman »Thomas - en forunderlig skæbne« og de to børnebøger »Lillebror Traktor på bondegården« og »Lillebror Traktor på nye oplevelser«. Den nye bog hedder »Hemmeligheden i Sangstrup-klinten«, og den blander den klassiske ungdoms-bog med science-fiction. Det vil sige en lille håndfuld teenagere, der oplever noget lidt ud over det sædvanlige - kan man vist roligt sige. Efter at der har raset en voldsom østenstorm går de tre venner Ole, Michael og Svend ned til stranden ved Sangstrup Klint for at se hvad havet har skyllet op på strandbredden - eller evt. skyllet ud af kalkklinten. Ved et tilfælde opdager drengene et hul i klinten, og så tager begivenhederne fart. |
Jørn H. Eilertsen har skrevet endnu en bog »Hemmeligheden i Sangstrup-klinten«. Der er tale om en sci-fi-inspireret ungdomsbog. | |
Det viser sig nemlig, at nogle væsener fra en fremmed planet har slået sig ned i klinten. Nu bliver drengene og pigen Ulla pludselig en del af en spændende historie om Lys-folkets problemer med Tranolexerne - og om hvordan man ved fælles hjælp får løst sagerne med hjælp fra blandt andre forsker Ole.
Den 66-årige forfatter er ramt af Parkinson-sygdommen, men det har altså ikke forhindret ham i at skrive fire bøger indtil videre: En bonde-roman, to børne-bøger og en ungdoms-bog. Endvidere er han tæt på at færdiggøre manuskriptet til en »Thomas 2«, som således er lige på trapperne. Inspirationen til »Hemmeligheden i Sangstrup-klinten« er hentet lokalt. I forbindelse med en gåtur ved Sangstrup Klint opdagede han nogle hule-lignende indhug i klinten, og derfra tog historien hurtigt form i hans hoved.
Bogen er illustreret med billeder og udgivet med støtte fra Velux-fonden. Den koster 98 kroner, og kan købes hos boghandleren. |
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|