|
Det er noget underligt noget, det med at øve - jeg ved med mig selv, at jeg ikke så godt kan øve mig, når jeg har på fornemmelsen, at jeg generer folk med mit trutteri. Heldigvis kunne jeg låne min farbrors hus i Dråby nogle dage, så jeg kunne være mig selv og øve hele dagen, hvis det var det jeg havde lyst til. Det var fantastisk! Selvom det har været dejligt at se familie og venner, var det næsten endnu bedre at få fred og ro til at øve, og ikke bare køre på landevejen fra sted til sted, som en stor del af ferien ellers gik med. Man er jo ikke 25 år længere (jeg er 26 trekvart). Men alt i alt havde jeg en dejlig ferie. Luftige tanker
Jeg sidder nu 11 kilometer over Atlanterhavet og tænker over alt det, der skal ske i de næste seks måneder, inden jeg igen drager hjem til lille Danmark. Blandt andet skal jeg forhåbentlig deltage i verdens største og mest prestigefulde solist-konkurrence inden for mit område i München til september. Det er et kæmpe program på mange stykker musik, der skal øves indtil da, og jeg har så småt været i gang med forberedelserne i et par måneder. Min egen lærer i Chicago, Michael Mulcahy, er selv tidligere prisvinder i den konkurrence. Forhåbentlig vinder Northwestern University Trombone Choir også en stor konkurrence, vi snart skal spille, for så går turen til Las Vegas. Der skal vi så spille en stor koncert for mange basunister - men det afhænger altså af, om vi vinder, og det får vi først svar på midt i februar.
En af de ting, jeg glæder mig allermest til de næste seks måneder, er sådan set bare at øve mig helt rigtigt hver eneste dag. At øve sig er nemlig ikke bare at stille sig an ved nodestativet, tage basunen op til munden og puste i røret. Ofte, når man øver sig, er tankerne nemlig et andet sted, end de burde være. For eksempel kan man tænke på, om man nu lige har husket at fylde benzin på bilen, eller om man skal have burger eller pizza til frokost. Den slags distraherende tanker er nemmere at få ud af hovedet, når jeg står i mit øvelokale og på forhånd ved med mig selv, at det altså er øvningen, det handler om nu. Bare det, at jeg nu koncentrerer mig 110% når jeg øver mig, gør, at mit spillemæssige niveau flytter sig med lynets hast. I den rigtige retning, vel at mærke. Hvis ikke jeg fokuserer hele tiden, kan jeg lige så godt lægge basunen fra mig og lave noget andet. Positiv tilgang til udfordringer
Vi basunelever fÃ¥r vores undervisning pÃ¥ min professor Michael Mulcahys kontor. Rundt omkring pÃ¥ væggene hænger der mange skilte med smÃ¥ citater fra mange forskellige kendte og ukendte mennesker. SmÃ¥ citater, som man fÃ¥r blod pÃ¥ tanden af at læse. For eksempel stÃ¥r der pÃ¥ et skilt: »Whether you think you can, or think you can’t - you’re right!« Oversat betyder det: Uanset om du tror du kan, eller tror du ikke kan - sÃ¥ har du ret! Det er bilens opfinder, Henry Ford, der er manden bag de bevingede ord. NÃ¥r man som jeg stÃ¥r alene i sit øvelokale i mange timer hver dag, er det utrolig vigtigt at tænke de helt rigtige tanker. Det betyder faktisk mere, end de fleste nok gÃ¥r og tror. Hvis jeg for eksempel stÃ¥r og tænker pÃ¥, at den næsten frase er svær, og at den kan jeg ikke spille - sÃ¥ fÃ¥r jeg helt sikkert ret i det. Omvendt, hvis jeg tænker at den næste frase er en udfordring, og den kan jeg sagtens spille - sÃ¥ fÃ¥r jeg helt sikkert ret i det! Jeg tror ikke kun, teknikken med at tænke positivt er brugbar i musikken - den kan uden tvivl bruges i næsten alle livets sammenhænge, selvom det mÃ¥ske lyder banalt. Egentlig tror jeg, de fleste danskere ofte har den negative tankegang, som holder os og vores talenter nede, og jo flere gange, vi tænker den samme ting pÃ¥ en negativ mÃ¥de, jo mere bliver det en dÃ¥rlig vane. Og dÃ¥rlige vaner er svære at komme af med - men det kan lade sig gøre. Det gælder om at motivere sig selv ved at tænke pÃ¥ samme mÃ¥de som manden bag de bevingede ord pÃ¥ skiltet. Det er helt utroligt, hvad vi kan udrette, hvis bare vi giver os selv lov. »Hjemme« igen
Jeg er nu kommet hjem til lejligheden nær den store Lake Michigan. Al bagagen er med, og lejligheden ligner sig selv.
Her i vintermånederne, hvor her er så koldt, fryser noget af Lake Michigan til. Det er et virkelig smukt syn. Ligeså meget, som solen kan skinne fra en skyfri himmel nogle dage - der er mange smukke vinterdage med lav sol, klar luft og 15-20 graders frost - ligeså mørkegrå kan himlen være herovre. De dage, hvor her er allermest gråt, flyder søen og himlen sammen som én stor grå farve. På et af billederne ser I søen med is, som nærmest flyder ind i himlen. Lake Michigan er en af de fem søer, man i Nordamerika kalder »the great lakes«. De ligger alle sammen umiddelbart op ad hinanden, men Lake Michigan er den eneste af de fem, der ligger i kun et land - forstået sådan, at de andre søer har Canada på den ene side og USA på den anden. Lake Michigan er på samme måde den største sø i verden, der er »omringet« af et og samme land. Med sine godt 58 kvadratkilometer er det den største ferskvandssø i USA og den femtestørste i verden. I gennemsnit er den næsten 84 meter dyb, men det dybeste sted er den hele 281 meter dyb. Man mener, ordet Michigan stammer fra Ojibwa-indianernes ord michigami, som betyder noget i retning af »stort vand«. Det er den friske brise fra søen, der gør, at det trods alt er til at holde ud at være for varme i Chicago om sommeren - selvom det faktisk ofte sker, at ældre mennesker bukker under og dør i de varmeste perioder. Omvendt er søen også årsag til, at her er pivende koldt om vinteren. Omkring 12 millioner mennesker bor i byerne rundt om søen, der har en bred i fire stater: Indiana, Illinois, Wisconsin og Michigan. Der er et vældigt liv i søen. Mange amerikanere fisker i den. Man kan fange blandt andet regnbueørreder, laks og aborrer i søen. Modtog en pris
Sidst i november måned kom der besked om, at jeg var blevet indstillet til at modtage Grenaa Kommunes Hæders-pris. Da jeg jo ikke selv var i landet på daværende tidspunkt, modtog min far prisen på mine vegne. Jeg er utrolig stolt over at modtage denne pris! Det betyder meget for mig, at folk helt uopfordret lægger mærke til det, man går og laver. Jeg vil i den forbindelse sige en stor TAK til Samvirkerne i den tidligere Grenaa Kommune for den flotte pris.
Og så vil jeg takke af for denne gang. Jeg vender tilbage om en måned med nyt fra den anden side af dammen. Til den tid håber jeg at kunne fortælle om en fantastisk sejr i den konkurrence, jeg nævnte - og så vil jeg se frem til senere at fortælle om turen til koncerten i Las Vegas. Kryds fingre for os.
PS: Hvis nogen vil sponsorere et af rejsebrevene, kontakt da venligst pressebureauet MorphMedia på
red@morphmedia.dk |