|
|
|

05/05 2023 30 års jubilæum som dagplejer!
Den 1. februar 1977 havde Annalise Jensen, Overbrovej 3 i Ørum, sin første arbejdsdag som dagplejer i Nørre Djurs Kommune. Her 30 år senere hedder arbejdsgiveren godt nok Norddjurs Kommune, men det ændrer ikke ved, at Annalise torsdag i sidste uge kunne fejre 30 års jubilæum som dagplejer på det nordlige Djursland. Hvilket angiveligt er første gang det er sket i det norddjurske dagplejesystems historie.
30 års jubilæum som dagplejer! Af Henrik Dolmer Den 1. februar 1977 havde Annalise Jensen, Overbrovej 3 i Ørum, sin første arbejdsdag som dagplejer i Nørre Djurs Kommune. Her 30 år senere hedder arbejdsgiveren godt nok Norddjurs Kommune, men det ændrer ikke ved, at Annalise torsdag i sidste uge kunne fejre 30 års jubilæum som dagplejer på det nordlige Djursland. Hvilket angiveligt er første gang det er sket i det norddjurske dagplejesystems historie. |
| |
Det hænger naturligvis sammen med, at Nørre Djurs Kommune var først med denne pasningsform i området, og Annalise var faktisk den første dagplejer i kommunen overhovedet. Hun er også den eneste tilbageværende af de dagplejere, der blev ansat det første år med ordningen. Om to år kan der dog komme yderligere tre 30 års jubilarer fra den gamle Nørre Djurs Kommune - hvis de bliver ved så længe. Annalise har for sin del ingen planer om at stoppe.
– Jeg synes, at man holder sig ung i det her job, og har således ingen planer om at stoppe. |
Annalise Jensen kunne torsdag den 1. februar fejre 30 års jubilæum som dagplejer i Ørum. Det foregik sammen med hendes fem dagplejebørn, hvoraf hun her ses sammen med de to af dem. | |
Jeg kan godt lide friheden i det - det, at man arbejder selvstændigt og selv disponerer over sin tid. Desuden er er et godt kollegialt sammenhold os dagplejere imellem og samarbejdet med det kommunale dagplejekontor er bestemt også værd at nævne som en positiv ting, siger Annalise Jensen, der også synes, at det er spændende, at der løbende stilles krav til det at være kommunal dagplejer.
– Det er jo udviklende og inspirerende, når man så kan honorere disse skærpede krav. Derfor er jeg også en hund efter kurser, og for to år siden tog jeg endog en eksamen på bachelor-niveau i psykologi. Jeg elsker at få nye input som dagplejer, og det er jeg bestemt ikke ene om. Man kan sige, at fagligheden i jobbet er blevet højnet gevaldigt på de 30 år. I starten var der ingen faglighed overhovedet. Der var næsten tale om ren opbevaring af børnene. Arbejdsforholdene er også blevet langt bedre. Rådighedstiden i starten var helt oppe på 60 timer pr. uge. Nu er den på 48 timer. Dengang var der også både aften- og natpleje, og jeg har faktisk prøvet at ha’ børn fra kl. 06.00 til kl. 01.00. Her skal man holde sig for øje, at der jo ikke var ret mange timer til jeg skulle åbne dagplejen igen. I starten kunne vi også ha’ helt op til 7 børn - plus vores egne! Nu er det maksimale antal 5 - inklusive egne børn. I starten fik vi også kun løn for de timer, hvor vi havde børnene. Så ingen børn - ingen løn. I dag har vi heldigvis fået en god overenskomst, der giver os nogle ordnede og fornuftige arbejdsforhold, siger Annalise Jensen.
Hun oplever, at forældrene i årenes løb er blevet mere krævende og langt mere interesserede i, hvad man foretager sig med deres børn.
– Men det synes jeg kun er positivt. Og det er da også noget, som vi arbejder meget bevidst med. Vi forventer faktisk, at forældrene er interesserede medspillere og aktive og deltagende i forhold til det, der foregår i dagplejen, så det er kun godt, slutter Annalise Jensen. |
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|