Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Geparden NovoRapid er død!

Det var med stor beklagelse, at »Ree Park - Ebeltoft Safari« onsdag i sidste uge måtte bekendtgøre, at det har været nødvendigt at aflive geparden NovoRapid.

Geparden NovoRapid er død!
Det var med stor beklagelse, at »Ree Park - Ebeltoft Safari« onsdag i sidste uge måtte bekendtgøre, at det har været nødvendigt at aflive geparden NovoRapid.

Efter kortvarig sygdom stod det klart at hungeparden NovoRapid ikke kunne reddes. Alle ressourcer af dyrlæger og specialister var sat ind for at finde årsagen og behandle gepardens pludselige sygdom. Desværre kunne man ikke finde årsagen, og direktør Jesper Stagegaard måtte derfor, sammen med parkens dyrlæger, tage den tunge beslutning at aflive hungeparden.


Geparden NovoRapid, der her ses i en meget ung udgave, er død. Efter kortvarig sygdom så Ree Park - Ebeltoft Safari sig nødsaget til at få hungeparden aflivet.

Efter obduktionen viste det sig, at NovoRapid havde spist et lille stykke plastic, som havde sat sig fast foran udgangen til tarmsystemet. Som en følge af dette reagerede gepardens krop med stress, som fik en bakteriel betændelse til at blusse op. De første symptomer på, at der var noget galt viste sig ved, at geparden blev dårlig og ikke ville spise. NovoRapid havde haft samme symptomer i maj pga. for meget mavesyre. Man behandlede derfor mod dette, og dagen efter var der en klar bedring i tilstanden, og geparden spiste igen.

2 dage efter var tilstanden dog igen kritisk, og der blev taget blodprøver, som viste en betændelsestilstand, hvorfor behandling med 2 forskellige antibiotika blev iværksat. Men da plasticstykket forhindrede maden i at komme ud i tarmen, var mavesækken fyldt med mad, hvilket resulterede i, at medicinen ikke virkede og geparden blev derfor mere og mere dårlig. Efter et par dage blev antibiotikaen givet intravenøst, men det var desværre for sent at bremse betændelsestilstanden, som nu havde bredt sig til både lever og tarmsystem.

Plasticstykket kunne under ingen omstændigheder ses ved et røntgenfoto, så dyrlægerne vidste ikke, hvad de var oppe imod. Specialister og forskellige dyrlæger blev naturligvis kontaktet undervejs, men geparden blev til sidst så dårlig af leverbetændelse, at der desværre ikke var nogen anden udvej end aflivning.

Kendt i medierne

NovoRapid er af mange kendt igennem medierne, som den ene af de to gepardkillinger, der helt sensationelt blev født i Ebeltoft Zoo & Safari i september 2004. Mange fulgte fødslen via webcam på nettet. I de efterfølgende måneder med håndopfodring og sjove oplevelser med den lille gepardkilling, læste mange historierne om gepardens udvikling via de udsendte pressemeddelelser. Efterfølgende besøgte mange gæster parken med det formål at se NovoRapid, som de følte, at de kendte så godt.

NovoRapid var en vigtig brik i avlsarbejdet for bevarelsen af geparder, idet hun var eneste overlevende unge efter hendes mor, som besad vigtige blodlinier. Tabet af NovoRapid er derfor særlig beklageligt i forhold til safariparkens videre avlsarbejde med geparder. Et avlsarbejde som med forøget indsats fortsætter i »Ree Park - Ebeltoft Safari«, der med sin store gruppe på i alt 9 geparder er blandt Nordeuropas største centre for geparder.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam