|
Oprindeligt var der to konkurrerende højskolesangbøger herhjemme. De havde forskelligt ståsted og derfor også forskelligt indhold. Men kun den ene overlevede, og det er den, vi i dag kalder højskolesangbogen.
Undertitlen på foredraget er »Folkelig sang i lyset af den ny højskolesangbog«. Hvorfor ser den nye udgave ud, som den gør, og hvordan afspejler indholdet strømningerne i tiden? Hvad er folkelig sang? Og er der nogen, der har patent på folkeligheden?
Per Warming har bl.a. skrevet musik til »Du kom med alt det der er dig«, som også er medtaget i Højskolesangbogen og er en meget populær fællessang i bl.a. skolekredse.
Per Warming giver undervejs koncert med sang og guitar, ligesom der også vil blive lejlighed til selv at røre stemmen i de indlagte fællessange. Billetter á 40 kroner kan købes eller bestilles fra mandag d. 5. februar. |