Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ugen der gik

korte nyheder

Ugen der gik
korte nyheder

Grov vold med knæ i ansigtet

En 21-årig mand fra Ryomgård har anmeldt til politiet, at han har været udsat for grov vold i Ryomgård. Han har forklaret, at han først fik et par knytnæveslag i ansigtet, hvorefter voldsmanden førte sit knæ op i hans ansigt.

Efter de første sparsomme oplysninger går politiet nu i gang med en nærmere afhøring af den overfaldne 21-årige i forsøget på at finde frem til voldsmanden.

m.s.





Stort kup i Mørke – ved højlys dag

Effekter for mange tusinde kr. blev udbyttet ved et indbrud i en villa på Mosevej 13 i Mørke. Tyveriet skete ved højlys dag. Der er stjålet en fladskærm, to højttalere af mærket B & O, en bærbar PC, smykker, lysestager, bestik og ca. 4.000 kr. i kontanter. Den samlede værdi for det stjålne foreligger ikke oplyst. Tyvene forsøgte også at tage en anden fladskærm af mærket B & O, men det lykkedes ikke at få den med. En havedør var brudt op, formentlig med et koben.

m.s.





Voldsom gæst

Politiet blev forleden eftermiddag kaldt til bodega »Baronessen« i Kolind, hvor der var opstået uro.

Politiet optog rapport og sigtede en 43-årig mand fra Kolind-egnen for overtrædelse af restaurationsloven ved at have tildelt en anden gæst en lussing.

m.s.





Fem villaindbrud men uden udbytte

Inden for et døgn har der været indbrud i fem villaer i Ugelbølle, men der menes ikke at være stjÃ¥let noget. Tyven har været pÃ¥ spil i fire villaer pÃ¥ Multebærvej og i en pÃ¥ Damvej, og i to tilfælde nÃ¥ede beboerne at se gerningsmanden, inden han flygtede. I Thorsager meldes der om villaindbrud pÃ¥ Havrevænget og pÃ¥ Hvedevangen – ogsÃ¥ her uden udbytte. Politiet mener, at det er den samme tyv, der har besøgt de to byer.

m.s.





Hærværk mod syv biler ved diskotek

Syv biler, som stod på parkeringspladsen ved diskotek Crazy Daisy i Hovedgaden 61 i Rønde, var i sidste weekend udsat for hærværk. På alle syv biler er en siderude blevet knust med sten.

Politiet efterlyser eventuelle vidner til ødelæggelserne.

På Skoletoften i Knebel er der begået hærværk ved et hus. Her er flere hækplanter revet op, og der er væltet en udendørs lampe, som herefter blev ødelagt på stedet.

m.s.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam