Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Peberspray atter i brug ved anholdelse i Grenaa

Lokalpolitiet i Grenaa måtte forleden atter tager peberspray i anvendelse for at berolige en voldsom 38-årig mand, som man ville anholde som sigtet for indbrud i kolonihavehuse i Grenaa.

Peberspray atter i brug ved anholdelse i Grenaa
Af Mogens Q. Sloth
Lokalpolitiet i Grenaa måtte forleden atter tager peberspray i anvendelse for at berolige en voldsom 38-årig mand, som man ville anholde som sigtet for indbrud i kolonihavehuse i Grenaa.

Som ved tidligere lejligheder havde pebersprayen også denne gang sin virkning over for den person, man ønskede at pacificere. Den aggressive 38-årige faldt til ro, så politiet kunne anholde ham og bringe ham til afhøring på Grenaa Politigård. Den 38-årige var i forvejen eftersøgt, idet han var stukket af fra Kofoedsminde i Rødby på Lolland. Kofoedsminde er en behandlingsinstitution for personer, der har begået alvorlig kriminalitet, og som har en nedsat psykisk funktionsevne.

Sagen begyndte med, at politiet fik anmeldelse om, at der var begået indbrud i kolonihavehuse ved Sønderbro i Grenaa. Vidner oplyste, at de havde set nogle personer bære stjålne effekter, bl.a. haveborde og køletasker, fra kolonihavehusene, og at gerningsmændene formentlig opholdt sig i et nærmere angivet hus i Søndergade.

Om aftenen slog politiet så til mod huset ved åen i Søndergade, som for tiden står tomt. Der fandt man tyvekosterne, og de to tilstedeværende mænd på 38 og 47 år blev anholdt. Det var ved denne anholdelse, at den 38-årige blev voldsom, og at politiet følte sig nødt til at bruge peberspray for at pacificere ham. Da de blev fundet i besiddelse af tyvekosterne, havde de to mænd svært ved at benægte sigtelsen for tyveri. De tilstod indbrud i to kolonihavehuse.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam