|
Om morgenen blev en bil, der var stjålet i Kirkestræde i Randers, fundet efterladt på Ymersvej i Grenaa. Kort efter fik politiet anmeldelse om, at der var gjort et meget ihærdigt forsøg på at stjæle en bil, der stod på H. P. Rosenvinges Plads, og det er måske samme person, som efterlod den stjålne bil på Ymersvej.
På bilen på H. P. Rosenvinges Plads var dørhåndtaget revet af og låsen fjernet. Inde i bilen var plastic omkring ratstammen fjernet og ratlåsen rykket ud, men trods de store anstrengelser lykkedes det ikke at få bilen startet. |