Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fra frustration til forventning

– PÃ¥ Ã…rsmødet i 2006 gav jeg udtryk for en vis frustration over det manglende tempo i den politiske beslutningsproces. Jeg følte, at der til tider gik lovlig meget »kommunalreform« i at fÃ¥ truffet en beslutning om at fortsætte DUR-samarbejdet i det nye regi med de to stor-kommuner pÃ¥ Djursland. Derfor skulle vi frem til sommerferien, inden de to sammenlægningsudvalg traf den endelige beslutning om at fortsætte DUR-samarbejdet og fastholde et fælles erhvervsrÃ¥d for hele Djursland. Men siden da er der sket en række store forandringer som konsekvens af denne beslutning.

Fra frustration til forventning
– På Årsmødet i 2006 gav jeg udtryk for en vis frustration over det manglende tempo i den politiske beslutningsproces. Jeg følte, at der til tider gik lovlig meget »kommunalreform« i at få truffet en beslutning om at fortsætte DUR-samarbejdet i det nye regi med de to stor-kommuner på Djursland. Derfor skulle vi frem til sommerferien, inden de to sammenlægningsudvalg traf den endelige beslutning om at fortsætte DUR-samarbejdet og fastholde et fælles erhvervsråd for hele Djursland. Men siden da er der sket en række store forandringer som konsekvens af denne beslutning.

Sådan indledte Finn Brødløs, formand for Djurslands Erhvervsråd, sin velkomst, da erhvervsrådet afholdt sit årsmøde på AMU-Center Djursland i Pederstrup d. 8/2. Og dermed illustrerede formanden, at kommunal- reformen har gjort sin virkning med hensyn til at påvirke og forandre erhvervsfremmearbejdet på Djursland. I sin omtale af sammensætningen af det »nye« Djurslands Udviklingsråd (DUR), der både har repræsentanter for de to byråd på Djursland, arbejdsmarkedets parter, landbruget og Region Midtjylland, anlagde Finn Brødløs en optimistisk vurdering:


Her ses vinderne af prisen for Årets nye virksomhed på Djursland, nemlig de tre ejere og partnere i virksomheden S4. Fra venstre mod højre er det: Peter Kristiansen, Kim B. Olesen og René

Jeg synes, at vi med »det nye DUR« har fået sat et ret stærkt hold. Det er ikke kun kommunernes førstemænd, der er med, men også formænd og medlemmer af de relevante politiske udvalg for udvikling, planlægning og arbejdsmarked. Jeg tror, at det vil betyde et langt større »ejerskab« til DUR-samarbejdet fra kommunernes side og dermed også en større interesse og et større engagement i, at samarbejdet også fører til de nødvendige resultater, sagde han, og fortsatte:

Jeg er også glad for, at Region Midtjylland træder ind i DUR. Andre erhvervssamarbejder i den nye region misunder os allerede, at vi har fået politikere og embedsmænd fra Regionsrådet direkte involveret i erhvervsudviklingsarbejdet på Djursland. Regionen må ikke bidrage til driften af DUR på samme måde som det »gamle« Århus Amt måtte, men Regionsrådet og Det Midtjyske Vækstforum har en meget stor pengekasse, bl.a. med EU-midler, til finansiering af den regionale udvikling.

Vi har naturligvis ikke valgt at have Regionen med for pengenes skyld, men jeg er sikker på, at vi nok skal være i stand til at få et meget »kontant« udbytte af, at have Regionen med i DUR, sagde Finn Brødløs, der også markerede en positiv forventning til den nye rolle for Djurslands Erhvervsråd, der i det nye regi for erhvervsfremmearbejdet får den primære opgave at komme med strategiske in-put og konkrete indstillinger til DUR om, hvilke udviklingstiltag DUR skal initiere. Det kan erhvervsrådet gøre helt frit og uafhængigt af DUR, fordi der ikke længere er nogen politisk repræsentation i bestyrelsen.


Vinderen af prisen for Årets virksomhed på Djursland, direktør Frank Vig-Larsen fra Skandinavisk Dyrepark. Til venstre i billedet er det direktør Finn Pedersen, Djursland Erhverv.

Her ses prisoverrækkelse for Årets mest spændende virksomhedsidé på Djursland. På billedet er det konsulent Svend Brandstrup Hansen, til venstre, der modtager prisen på vegne af Danish Biofuel Grenaa A/S, som er et selskab under stiftelse. Til højre på billedet ses formanden for Djurslands Erhvervsråd, Finn Brødløs.

Denne adskillelse af opgaverne er sket efter ønske fra både erhvervsrådet og politikere. Et Djurslands Erhvervsråd uden politikere bliver et mere »ægte« råd i ordets egentlige betydning og kan tage stilling til strategiske spørgsmål fra det erhvervspolitiske område uden at skele til, hvem der skal »betale for musikken«, sagde Finn Brødløs.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam