Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

»Klippebixen« svinger nu saksen på en ny adresse på Glesborg Bygade

Klippebixen v/ frisør Jette Nielsen er rykket lidt længere ned ad bygaden i Glesborg. Nærmere bestemt fra nr. 31 til nr. 57. Der blev afholdt en velbesøgt reception i de nye lokaler den 3. februar, og tirsdag den 6. februar havde Jette Nielsen og assistenten Merete Thorup så 1. åbningsdag på den nye adresse.

»Klippebixen« svinger nu saksen på en ny adresse på Glesborg Bygade
Af Henrik Dolmer
Klippebixen v/ frisør Jette Nielsen er rykket lidt længere ned ad bygaden i Glesborg. Nærmere bestemt fra nr. 31 til nr. 57. Der blev afholdt en velbesøgt reception i de nye lokaler den 3. februar, og tirsdag den 6. februar havde Jette Nielsen og assistenten Merete Thorup så 1. åbningsdag på den nye adresse.

Flytningen af salonen fra nr. 31 ved Fru Jensen & Co. til nr. 57 gjorde, at Klippebixen var lukket i uge 5, men allerede ugen efter var Jette Nielsen altså klar til at lukke op igen i et top-renoveret og moderne indrettet lokale på Glesborg Bygade 57 - skråt overfor SuperBrugsen i Glesborg.

Jeg har haft 5 rigtig gode Ã¥r i lejede lokaler ved Fru Jensen & Co. - i det hele taget et skønt naboskab - men jeg ville gerne ha’ noget mere plads, og derfor købte vi nr. 57 i marts mÃ¥ned sidste Ã¥r.



Huset trængte dog til en kærlig hånd, og min mand Claus har virkelig taget et stort slæb i den forbindelse. Ja, han har nærmest boet herude, mens arbejdet stod på, siger Jette Nielsen, der bor sammen med mand og børn i Dolmer ved Grenaa. Salonen er indrettet i husets kælderetage, men med vinduer hele vejen rundt er der masser af naturligt lys-indfald. Overetagen på huset har også fået en omgang, og efter endt arbejde er den blevet lejet ud til beboelse. Endvidere er forhaven blevet ryddet, så der er blevet gjort plads til bil-parkering ved selve salonen. Også en mangelvare det forrige sted.

Det er virkelig blevet som jeg havde håbet, og jeg har da også kun fået positive kommentarer fra gamle kunder, familie, venner og bekendte. Og vi er bestemt også kommet godt i gang her efter åbningen. Telefonen har kimet og kimet med tidsbestillinger, så vi klager bestemt ikke, siger Jette Nielsen, der sammen med Merete Thorup ofte er på kurser for hele tiden at være up-to-date med det nyeste nye indenfor hårmoden.

En massagestol

En anden nyhed i salonen er en massagestol fra Schwarzkopf, som kan massere kundernes ryg, nakke og skulder, idet de får vasket hår og/eller får behandlinger ved vasken.

Det er ikke noget, der koster ekstra. Det er bare en ekstra service vi yder, fordi vi godt kan lide at forkæle vores kunder, siger Jette Nielsen, der også har kørt en konkurrence i forbindelse med åbningen af den nye salon. Vinderne blev udtrukket i lørdags, og vil blive præsenteret her i Grenaa Bladet i en kommende udgave. 1. præmien er en folde-cykel, 2. præmien et gavekort på 500 kroner til Klippebixen, mens 3. præmien er et shampoo-sæt.

Jette Nielsen vil i øvrigt gerne lige benytte lejligheden til at sige tusind tak for de mange gaver og blomster, som hun blev overdænget med i forbindelse med receptionen.

Det var virkelig overvældende. Det var i det hele taget en super-hyggelig dag med rigtig mange gæster, slutter Jette Nielsen.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam