Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Alle gode gange tre for at få job og medarbejdere

Jobcenter Norddjurs har inviteret 400 jobsøgende til messe 28. februar på rådhuset i Grenaa - 20 virksomheder deltager, og de mangler, hver, fra én og op til 20 medarbejdere

Alle gode gange tre for at få job og medarbejdere
Jobcenter Norddjurs har inviteret 400 jobsøgende til messe 28. februar på rådhuset i Grenaa - 20 virksomheder deltager, og de mangler, hver, fra én og op til 20 medarbejdere



400 jobsøgende er inviteret til jobmesse på rådhuset i Grenaa 28. februar. Jobcenter Norddjurs har samtidig inviteret 20 virksomheder til at tage imod de jobsøgende. Initiativet skal bringe arbejdsgivere og arbejdstagere sammen, og chancerne er gode for begge deltagere. Samtidig vil vi gerne vise de inviterede, hvordan det nye center ser ud.

- Vi har skrevet personligt til 400 personer, som alle er klar til at tage et job og bedt dem om at møde på jobmessen. Samtidig har vi inviteret 20 virksomheder, som alle har det til fælles - de mangler arbejdskraft her og nu, siger Alice Krog, jobcenterchef på Jobcenter Norddjurs.

- Faktisk giver vi de jobsøgende tre tilbud på messedagen. Får de ikke et job direkte hos en af de deltagende virksomheder, kan de gå ind i jobbutikken og finde et af de øvrige ledige stillinger. Det tredje tilbud er, at Jobcenter Norddjurs finder hver enkelt et tilbud og følger op på mulighederne i løbet af en uge, fortæller Alice Krog.

Messen er kun for inviterede

De inviterede ledige har mødepligt til jobmessen. Samtidig får de mulighed for at se Jobcenter Norddjurs på rådhuset i Grenaa og tale med medarbejdere fra centret.

- Vi har valgt at starte med en lukket jobmesse, fordi vi véd, at der både er ledige i Norddjurs, der er klar til at at tage et job, og firmaer søger medarbejdere. Virksomhedernes personale er på standene, og vi har inviteret de jobsøgende på forskellige tidspunkter. På den måde skulle der gerne blive tid til at alle parter kan møde hinanden, tale sammen og træffe aftaler, forklarer Alice Krog.

Næste jobmesse formentlig i maj

Initiativet til messen på Jobcenter Norddjurs 28. februar er det første af flere jobmesser. Den næste finder sted om tre måneder, fordi flere virksomheder op mod sommertiden har brug for flere medarbejdere.

- Nogle arbejdsgivere undrer sig mÃ¥ske over, at netop ”min” virksomhed ikke er inviteret. Der er alene af to grunde. Den ene er pladshensyn. Den anden er firmaer, der har meldt ind til Jobcenter Norddjurs, at de har ledige stillinger. Til næste jobmesse inviterer vi andre firmaer til at stille op. De arbejdsgivere, der gerne vil være med til det næste arrangement, mÃ¥ meget gerne henvende sig til os. Et godt samarbejde giver begge parter gode muligheder, siger Alice Krog.

Yderligere informationer hos
Jobcenterchef Alice Krog eller Jobcenterchef Karen Skau
Jobcenter Norddjurs Jobcenter Norddjurs
Tlf. 89 59 20 00 Tlf. 89 59 20 00


Kilde: Norddjurs Kommune

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam