|
I slutningen af februar dumper regningen pÃ¥ spildevandsafgift ind til borgerne i Norddjurs. Det betyder forandringer for den enkelte forbruger. Kun beboerne i Nørre Djurs slipper billigere end før. De øvrige borgere skal betale mere i spildevandsafgift end i 2006. Harmoniseringen af kloakforsyningen – dvs. det samme beregningsgrundlag uanset geografisk bopæl – er trÃ¥dt i kraft som et led i budget 2007 i den nye kommune.
- Det er først og fremmest borgerne i den ”gamle” Sønderhald, der vil komme til at mærke den ændrede betaling til kloakforsyningen, siger forsyningschef John A. Christiansen.
Vi taler her om en forhøjelse på 100 %. Det lyder uden tvivl voldsomt. Derfor forbereder vi nu borgerne på regningerne, så beboerne i de tidligere fire kommuner kender takstændringerne og kan se, hvad de gennemsnitligt vil komme til at betale i spildevandsafgift. Information om de nye takster
- Norddjurs Kommune har, som et led i harmoniseringen, indført både en fast spildevandsafgift og et beløb pr. m3 betalt efter vandforbrug hos den enkelte husstand. Samtidig blev taksten forhøjet, så Norddjurs Kommune kan forbedre og vedligeholde kravene til et moderne kloaksystem, siger forsyningschefen.
- Målet er at fortælle forbrugerne, hvordan deres regninger er blevet beregnet, og orienterer borgerne om de politiske beslutninger om faste afgifter til alle som led i budget 2007. Hvis forbrugerne har behov for yderligere information, så kan borgerne se de direkte telefonnumre til forsyningsmedarbejderne på regningen, forklarer John A. Christiansen.
Når noget er helt nyt for forbrugerne, og samtidig bliver regningen dyrere, så kræver det lidt ekstra serviceapparat på plads. Vi håber dog, at hjemmesiden på www.norddjurs.dk og pressemeddelelser i ugeaviserne har forberedt borgerne på takstforhøjelserne, siger John A. Christiansen. Skal bruge 55 millioner kroner om året
Regningen til borgerne er på cirka 55 millioner kroner i 2007. Små fem millioner kroner vil blive brugt til nye installationer i Fjellerup og Bønnerup, hvor store sommerhusbebyggelser er på vej. Omkring 20 millioner kroner skal dække renovering og vedligeholdelse af kloaksystemet, mens de resterende 30 millioner kroner dækker rensningsanlægs systemer, lønninger, drift og administration.
- Norddjurs har i dag styr pÃ¥ rensningen af spildevand, især omkring Grenaa, der i slutningen af 80’erne investerede 93 millioner kroner i Fornæs Renseanlæg, som hører blandt de bedste i Danmark. Det betyder bl.a., at Norddjurs Kommune kan slippe meget billigt i miljøafgift til staten, fordi udledningen af vandet ud i Kattegat er langt under lovkravet. For os er det vigtigt, bÃ¥de af hensyn til miljø generelt, men bestemt ogsÃ¥ for vores turisme og ikke mindst strandene, understreger John A. Christiansen. Yderligere information Forsyningschef John A. Christiansen Tlf. 89 59 41 00 – Mobil 23 63 35 08
Se priseksempler
Se Malte Larsens udtalelse. |