Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fængslet for vold mod eks-kæreste i Grenaa

En 21-årig mand fra Grenaa er i et grundlovsforhør i Retten i Randers blevet varetægtsfængslet til torsdag 1. marts som sigtet for at have begået et overfald på sin tidligere kæreste. I forvejen havde han en verserende sag med en stribe tyverier.

Fængslet for vold mod eks-kæreste i Grenaa
En 21-årig mand fra Grenaa er i et grundlovsforhør i Retten i Randers blevet varetægtsfængslet til torsdag 1. marts som sigtet for at have begået et overfald på sin tidligere kæreste. I forvejen havde han en verserende sag med en stribe tyverier.

Den 21-åriges tidligere kæreste og samlever har forklaret til politiet, at han onsdag aften 7. februar sparkede døren ind til hendes lejlighed på Carl Svenstrups Vej i Grenaa. Herefter truede han hende og vred hendes ene arm om på ryggen, hvorved hun forstuvede en tommelfinger. Den unge mand blev anholdt af politiet og sigtet for vold samt hærværk ved at have beskadiget døren.

I grundlovsforhøret fandt retten, at der forelå en begrundet mistanke om vold, og da det ikke var første gang, han havde begået ulovligheder, blev han sat i varetægtsarrest under sagens videre forløb.

Også indbrud

Kriminalpolitiet i Grenaa oplyser, at den 21-Ã¥rige i forvejen havde en verserende tyverisag.

Da han senest var anholdt i slutningen af januar, tilstod han indbrud to nætter i træk, 17. og 18. januar, i Salon Rydahl i Storegade 20 i Grenaa, hvor der bl.a. blev taget hårplejemidler. Desuden erkendte han sammen med en 19-årig ven et indbrud natten til 18. januar i et værkstedskontor på Kalorievej 4 i Grenaa, hvor de stjal kontanter, en boltsaks og et topnøglesæt. Bygningen på Kalorievej er kommunens beskæftigelsesværksted for unge kontanthjælpsmodtagere.

TÃ¥lmodigheden var opbrugt

Efter denne afsløring sidst i januar sagde kriminalpolitiet til den 21-årige, at næste gang, han lavede noget ulovligt, ville politiet fremstille ham i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Da der så kom sagen forleden med sigtelsen for vold mod eks-kæresten, var politiets tålmodighed med ham opbrugt. Og dommeren i Randers var enig i, at der nu burde ske frihedsberøvelse.

Når sagen skal for retten på ny 1. marts, håber kriminalpolitiet i Grenaa at være færdig med hele efterforskningen.

m.s.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam