Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hvordan man kan blive mere glad for sit liv

Bliv bedre til at leve som den, du er. Og lær, hvordan du kan gøre dig selv glad og tilfreds i din hverdag.

Hvordan man kan blive mere glad for sit liv
Bliv bedre til at leve som den, du er. Og lær, hvordan du kan gøre dig selv glad og tilfreds i din hverdag.
Coach Susanne Møberg vil få folk til at slippe glæden løs.

Det er nogle af de vigtige livstemaer, som coach Susanne Møberg tager fat i, når hun i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa holder foredraget "Slip glæden løs med coaching". Det sker tirsdag 27. februar om aftenen.

En af Susanne Møbergs hovedpointer er, at vi skal blive bedre til at gøre det, vi virkelig vil.

- Det, der trætter og stresser os, er ofte alt det, vi tænker, at vi vil gøre, men som vi bare aldrig lige får taget os sammen til at få gjort. Hvis vi får truffet de rigtige valg og gør det, som vi brænder for, så får vi pludselig overskud til at overkomme langt mere, end vi troede var muligt, siger Susanne Møberg.

Fra ønsker til virkelighed

I løbet af sit foredrag vil hun give en række konkrete råd til, hvordan man kan blive bedre til at gøre sine ønsker til virkelighed.

- Mit foredrag fokuserer på, hvordan du kan finde glæden og opnå tilfredshed med dit liv ved hjælp af nogle enkle og effektive coaching-principper, som du kan anvende i din dagligdag, siger Susanne Møberg og fortsætter:

- Coaching er en handlingsorienteret metode, der hjælper dig med at få det bedste frem i dig selv. Du finder ud af, hvad du vil. Og du finder frem til, hvordan du kan gøre det.

Susanne Møberg, der er uddannet lifecoach hos Sofia Manning, arbejder også med coaching for private og virksomheder. Udover coachingen og kursus- og foredragsvirksomheden er hun billedkunstner og forfatter. Bl.a. har hun skrevet bogen Glad & Tilfreds - med coaching.

FOF tilbyder desuden en workshop i life coaching ved Anne Le Formal i Grenaa to lørdage i marts.

Flere tilbud

FOF har flere tilbud til en gladere og sundere tilværelse i den kommende måned. Bl.a. kan nævnes følgende:

På Bettina Beauty & Hair Clinic i Østergade 5 B i Grenaa kan man melde dig til kurserne "Leg med make-up" eller "Plej din skønhed". Er du til det kreative tilbydes pileflet i Kradbjerg, kalligrafi i Ebeltoft og portrætmaling i Grenaa. Snart bliver det også tid til beplantning af udendørskrukker, og man kan få gode idéer hertil ved Lene Jensen i Auning Blomsterforretning.

Et par helt nye tilbud er kreativitet og livskvalitet, som handler om vaner, og hvorfor det er så svært at skabe de forandringer, vi ønsker. Kurset veksler mellem kreative øvelser, kropsøvelser, teori og sanseøvelser og foregår på Toftevangsskolen i Ebeltoft. Et andet nyt tilbud er forhandlingsteknik ved P. O. Frederiksen. På dette kursus kan man lære at styrke sine færdigheder i at forberede og gennemføre forhandlinger professionelt og med optimale resultater. Man træner dels strategisk tankegang og dels adfærd i forhandlingen. Der gives værktøjer til at strukturere forberedelsen af forhandlinger og træning i evnen til at argumentere overbevisende.

På opfordring udbydes et ekstra kursus i teoretisk skipperkursus. Dette begynder torsdag 1. marts, og så skulle man kunne være klar, til sejlersæsonen starter.

FOF’s kultur-ture til "ForÃ¥r i Skagen" og Clausholm Slot og Park har stadig plads til flere.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam