Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Danmarks første golfresort tager form

Lübker Golf Resort ved Nimtofte i Syddjurs Kommune har netop fejret rejsegilde i ferieboligområdet og taget første spadestik til golfbanens klubhus, Lübker Lodge.

Danmarks første golfresort tager form
Lübker Golf Resort ved Nimtofte i Syddjurs Kommune har netop fejret rejsegilde i ferieboligområdet og taget første spadestik til golfbanens klubhus, Lübker Lodge.

Med en oplagt bestyrelse ved skovlen gravede Lübker Golf A/S tirsdag den 20. februar uge de første spadestik til golfklubhuset Lübker Lodge. Dermed går byggeriet af det store klubhus i to etager med plads til golffaciliteter, ferieboliger, restaurant, café og tagterrasse med udsigt over golfspil nu i gang. Med placering midt i det 200 hektar store område, der skal udgøre Lübker Golf Resort, bliver klubhuset golfbanens »hjerte« - den bygning, de fire ni-hullers golfbanesløjfer alle støder op til.

Samme dag fejrede håndværkere, bygherre og entreprenør også rejsegilde på to referencehuse i ferieboligområdet, Lübker Village.


Poul Anker Lübker graver for, mens den øvrige bestyrelse i Lübker Golf A/S, fra venstre Jesper Øhlenschlæger, Aage Tang Andersen, Henrik Bergqvist og bestyrelsesformand Erling Lindahl aflurer teknikken, før det bliver deres tur. Det foregik altsammen tirsdag den 20. februar.

Dagen bød også på rejsegilde for de to referencehuse, der arkitektonisk og kvalitetsmæssigt skal vise vejen for byggeriet af golfferieboliger i Lübker Village.

De to referencehuse har størrelserne 110 og 140 m2, og de skal arkitektonisk og kvalitetsmæssigt danne standard for byggeriet af de i alt godt 500 golfferieboliger i Lübker Golf Resort. Fra samtlige boliger bliver der udsigt til golfspil - på fairway, ved greens eller teesteder. Integrationen af ferieboligerne i selve golfbanelayoutet er en af de faktorer, der betyder, at Lübker Golf Resort kommer til at sætte helt nye standarder herhjemme og bliver landets første rigtige golfresort.

Vi glæder os over hver eneste milepæl, vi runder i projektet. På trods af den våde vinter skrider hele projektet stort set planmæssigt frem, siger initiativtager og administrerende direktør i Lübker Golf Resort, Poul Anker Lübker.

Det betyder samtidig, at anlægningen af det komplette golfanlæg med de 36 golfhuller, designet af den ansete amerikanske golfbanearkitekt Robert Trent Jones II, forventes at blive færdig i løbet af i år. Så golfbanen kan tages i brug i 2008.

Ã…rsresultat oversteg forventningerne

Samtidig med den heftige byggeaktivitet i området har Lübker Golf A/S, der sidste år fik sine aktier optaget til handel på First North, netop offentliggjort sit første årsregnskab. Det viser et overskud før skat på 0,7 mio. kr. mod et forventet plus på 0,3 mio. kr.

Da golfbanen er under etablering, fik selskabet en omsætning på 0 kr., mens driften gav underskud på 0,8 mio. kr. De finansielle indtægter beløb sig derimod til 1,5 mio. kr. Det bringer egenkapitalen i Lübker Golf A/S op på 91,2 mio. kr. ved udgangen af 2006, eller 14,9 mio. kr. mere end forudset i budgetterne.

Egenkapitalens størrelse skyldes først og fremmest den store interesse for at købe aktier i Lübker Golf A/S. Det er jeg selvfølgelig både stolt over og glad for. Især i betragtning af at det er første gang, et dansk golfbaneselskab får sine aktier optaget til handel på Københavns fondsbørs, siger Poul Anker Lübker.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam