Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

To landmænd tiltalt i dyreværnssager

To landmænd fra Grenaa-egnen var forleden i Retten i Grenaa tiltalt for at have overtrådt dyreværnsloven ved hver at have haft en so, der havde et skuldersår.

To landmænd tiltalt i dyreværnssager
Af Mogens Q. Sloth
To landmænd fra Grenaa-egnen var forleden i Retten i Grenaa tiltalt for at have overtrådt dyreværnsloven ved hver at have haft en so, der havde et skuldersår.

I den ene sag har anklagemyndigheden i Grenaa krævet en bøde på 10.000 kr., og i den anden sag er bødekravet 5.000 kr. Efter at have hørt de tiltaltes forklaringer og to dyrlæger i hver sag blev sagerne optaget til dom, som begge afsiges onsdag 7. marts.

En 48-årig landmand fra Trustrup-egnen er anklaget for at have haft en so, der havde et dybtgående skuldersår, som målte fire x fire cm, og for derved at have udsat dyret for en groft uforsvarlig behandling. Skuldersåret blev opdaget af en dyrlæge på Danish Crowns slagteri i Sæby, hvortil hans svin blev leveret. Han nægter sig skyldig, idet han mener, at der ikke foreligger dokumentation for, at det er hans so. Derfor afviser han bødekravet på 10.000 kr.

I den forrygende snestorm onsdag i sidste uge var en dyrlæge fra slagteriet i Sæby kørt hele vejen til Grenaa for at vidne i retten.

Dyrlæge kom på uanmeldt besøg

I den anden sag er en 46-årig landmand fra Grenaas vestlige opland anklaget for at have haft en so, der havde et skuldersår, som målte ca. tre cm i diameter og var ca. halvanden cm dybt. Han er tiltalt for at have handlet på uforsvarlig vis og ikke groft uforsvarligt som i den første sag. Derfor er bødekravet her »kun« 5.000 kr.

Også den 46-årige nægter sig skyldig, idet han mener, at det kun var et ganske lille overfladisk sår, som lige var opstået. Derimod mener en dyrlæge fra Fødevareregion Nord, som uanmeldt kom på besøg i hans stald, at det var et åbent og betændt sår af ældre dato. Så nu er det op til retten at afgøre, hvad domsresultatet skal være. Ingen af de to svineavlere har tidligere været tiltalt i dyreværnssager.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam