|
I den senere tid er en udlejer af ferieboliger på Djursland blevet franarret 21.000 kr. i forbindelse med en falsk check, mens udlejere i to andre tilfælde nåede at redde deres penge.
Det er tilsyneladende en engelsk kvinde, der navngiver sig Mrs. Tracy Spencer, som er på spil. Via e-mails bestilte hun ophold i ferielejligheder hos udlejerne på Djursland. Sammen med sin mand ønskede hun tre ugers ferieophold og sendte forud en check som betaling for hele opholdet. Checkene var fra benzinselskabet Shell, hvor Mrs. Spencer ifølge hendes egne oplysninger arbejder.
Lige før, ferieopholdene skulle begynde, meldte Mrs. Spencer afbud til udlejerne på grund af sygdom i hendes familie, og hun bad om tilbagebetaling af halvdelen af lejebeløbet. Pengene skulle så sendes retur via Western Union.
Der er tale om bedrageri eller forsøg herpå, fordi det i alle tre tilfælde har vist sig, at checkene fra Mrs. Spencer var falsk. I det ene tilfælde sendte udlejeren 21.000 kr. retur til hende, mens de to andre i tide opdagede svindelnummeret og ikke betalte nogle penge tilbage.
– Det kan ikke udelukkes, at bedrageren vil slÃ¥ til pÃ¥ ny, hvorfor der er grund til at advare andre udlejere om fremgangsmÃ¥den, siger vicekriminalinspektør ved Østjyllands Politi i Grenaa, Troels Haugsted. m.s. |