Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Deltag i udvikling af Djurslands landdistrikter!

Med offentliggørelsen af landdistriktsprogrammet for 2007 - 2013 ønsker Fødevareministeren, at der skal ske en udvikling i landdistrikterne ved at gøre en indsats for at skabe nye jobs og attraktive levevilkår.

Deltag i udvikling af Djurslands landdistrikter!
Med offentliggørelsen af landdistriktsprogrammet for 2007 - 2013 ønsker Fødevareministeren, at der skal ske en udvikling i landdistrikterne ved at gøre en indsats for at skabe nye jobs og attraktive levevilkår.

Landdistriktsprogrammet giver Norddjurs Kommune mulighed for at søge del i både statslige midler og EU-midler, da der ifølge forslaget er afsat i alt 6 milliarder kr. til de nævnte formål over hele perioden. En forudsætning for at få del i de nævnte midler er, at der dannes en såkaldt Lokal AktionsGruppe (LAG). En Lokal Aktionsgruppe, der består af en bestyrelse på højst 15 medlemmer, skal vælges på en offentlig stiftende generalforsamling. De 15 medlemmer skal i henhold til udkastet til bekendtgørelse vælges, så de hver repræsenterer det offentlige, erhvervslivet og foreninger/ildsjæle med hver 1/3.

Den lokale aktionsgruppe sikrer, at der sker en høj grad af lokal indflydelse på udviklingen, idet den skal udarbejde strategier for udviklingen og være med til at involvere lokale ressourcer. Endvidere er det gruppens opgave at godkende projekter på Djursland og tildele midler til igangsætning af de godkendte projekter.

Syddjurs og Norddjurs kommuner arbejder i øjeblikket sammen med Region Midtjylland på et forslag om at danne en fælles Lokal Aktionsgruppe for hele Djursland.

De 2 kommuner og regionen lægger stor vægt på at få udbredt kendskabet til landdistriktsprogrammet og de muligheder, der ligger i programmet og vilkårene for dannelse af en lokal aktionsgruppe og de opgaver, gruppen skal løse. For at informere herom, er det besluttet, at der skal holdes en række informationsmøder rundt på Djursland efter den plan, der fremgår af annoncen om programmet på Norddjurs Kommune-siderne her i Grenaa Bladet. Møderne, der har samme dagsorden, afholdes i perioden fra den 14. til den 28. marts, og der er tale om LAG-møder i hhv. Trustrup, Fausing, Hvilsager, Nørager, Grønfeld, Gjerrild, Dråby og Koed.

Alle møder starter kl 19.00 og forventes at vare ca. 2 1/2 time. Arrangørerne er vært ved et mindre traktement, og tilmelding er derfor nødvendig senest dagen før mødets afholdelse - se annoncen.

Arrangørerne forventer, at der afholdes stiftende generalforsamling for Lokal Aktionsgruppe på Djursland den 25.april 2007.

Alle med interesse i udvikling af Djursland opfordres til at deltage både i møderne og generalforsamlingen og i det efterfølgende arbejde.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam