|
Sådan siger lederen af Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, Hardy Andersen, om et arrangement lørdag 24. marts om aftenen, hvor kulturhuset indbyder østjyske folkedanserforeninger til spillemandsbal. Det er sjette gang, at kulturhuset i Grenaa inviterer til dette specielle bal.
Hardy Andersen oplyser, at køkkenleder Susanne Sodemann byder på en buffet, og at han har selv været en tur i vinkælderen for at finde nogle gode vintilbud.
Efter spisningen spilles der op til et godt, gammeldags spillemandsbal med drevne spillemandsfolk på to violiner, harmonika, bas og klarinet. I forgrunden for orkestret er Helle Baltzer, Århus, suppleret med Bent Melvej (kendt fra gruppen »Rasmus«), Jens Rohde, Lene Sand Nielsen og Aksel Sand Nielsen.
– Det er lutter gode musikere fra spillemandsmiljøet i Ã…rhus og fra Skive-egnen, og der er for alvor lagt op til et fyldt dansegulv, som virkelig gynger, siger Hardy Andersen.
Normalprisen for buffeten og dansen er 225 kr. pr. deltager. Er der over 10 i en gruppe, og der tilmeldes og betales sammen, bliver prisen 200 kr.
Tilmeldingerne skal være Kulturhuset Pavillonen i hænde senest mandag 19. marts. Der lukkes ved 150 tilmeldte. |