|
Det sker efter, at Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse har godkendt, at der udarbejdes en lokalplan for et nyt boligområde i Nørager med mulighed for at udstykke ca. 10 parceller.
Der er ca. 260 indbyggere i Nørager.
I 2001 blev der i den nordlige del af byen udlagt et nyt boligområde, Rugvangen, med 11 parceller. På nær én er de 11 grunde enten solgt eller bebygget.
I den kommuneplan, der er vedtaget for området (tidligere Rougsø Kommune), er der så nu udlagt det nye boligområde med mulighed for at udstykke ca. 10 parceller. Arealet ligger i landzone, indtil det med vedtagelsen af en lokalplan inddrages i byzone.
På mødet i Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse blev det oplyst, at der er en aktuel forespørgsel på byggegrunde til boligformål i Nørager.
Og med det formål at fastholde og styrke den igangværende udvikling i den blomstrende landsby findes det hensigtsmæssigt at udlægge det nye boligområde. m.s. |