Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Opholdstilladelse for Aida Havolli forlænget

Den kosovoalbanske pige i Grenaa, Aida Havolli, har fået mulighed for at gøre sin HTX-gymnasieuddannelse færdig på Grenaa Tekniske Skole.

Nyheder
Opholdstilladelse for Aida Havolli forlænget
Den kosovoalbanske pige i Grenaa, Aida Havolli, har fået mulighed for at gøre sin HTX-gymnasieuddannelse færdig på Grenaa Tekniske Skole.

Integrationsministeriet har meddelt, at Aida Havolli får sin opholdstilladelse i Danmark forlænget til 1. juli, så hun fredag 29. juni ved translokationen på skolen kan få sin studenterhue på sammen med de kammerater, der har støttet hende så meget i hendes kamp for at få lov at blive i Danmark. I stedet for at blive sendt tilbage til usikre og uafklarede forhold i Kosovo.

Aida Havolli, som har boet godt fem år i Danmark, skulle ellers være rejst ud af landet først i februar, men Integrationsministeriet har efter pres forlænget hendes ophold.



Det var den gode nyhed om Aida Havolli, men der er også en dårlig.

Hun har som tidligere omtalt fået en elevplads på Ebeltoft Apotek 1. juli, men Udlændingeservice har ikke villet behandle en ansøgning om, at hun kan få arbejdstilladelse i forbindelse med denne elevplads.

Advokat Hans Boserup, Sønderborg, som behandler hendes sag, og hendes klasselærer på Grenaa Tekniske Skole, Ingrid Skytte Andersen, vil dog fortsat gøre en indsats for at skaffe hende en arbejdstilladelse. Der findes en tilsvarende sag fra Falster, hvor en kosovoalbansk pige har fået arbejdstilladelse til at tage en tre-årig uddannelse som farmakolog. Den ligner helt situationen med Aida Havolli og den elevplads, hun har fået på apoteket i Ebeltoft. Så måske er der stadig håb for den 24-årige Grenaa-piges fremtid i Danmark.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam