|
Kommunalbestyrelsen vedtog tirsdag 6. marts at give Kattegatcentret en garanti på 1,5 millioner kroner, bl.a. til at reparere sælbassinet, der blev ødelagt ved efterårsstormen.
Mads Nicolaisen (SF) kritiserede økonomiudvalgets behandling af garantistillelsen. Han fandt ikke sagen godt nok belyst. Indholdet var for tyndt, og han opfordrede til en bedre dokumentation i den slags sager fremover.
Borgmester Torben jensen (L) tog kritikken til efterretning med den bemærkning, at det altid er en vurderingssag, hvor meget dokumentation, der er nødvendig. Når det, som her, gælder Kattegatcentret, hvor kommunalbestyrelsen i forvejen har repræsentanter i bestyrelsen, har kommunen god dokumentation bag indstillingen. |