|
Erann udsendte nyt album d. 28. august 2006. Musikbladet Gaffa kvitterede med 5 stjerner ud af 6 mulige, og kaldte albummet for »én af årets bedste udgivelser«. Anmelderen fortsatte: »Der er ingen som Erann, der kan få solen til at komme frem«.
Efter godt tre års pladepause vendte Erann således tilbage i august sidste år med helt nyt materiale. Det nye album er uden tvivl sangerens mest personlige plade, og Erann har for første gang både fungeret som sangskriver, komponist og producer. Albummet, som desuden er indspillet i hjemmestudiet »Studio Wally«, kunne derfor ikke hedde andet end »Erann«.
Erann brugte det første halve år af 2006 på at indspille dette sit tredje solo-album - i øvrigt i et tæt samarbejde med Pharfar, der sidste år modtog en DMA (Danish Music Award) som årets danske producer for sit arbejde med Bikstok Røgsystem. Pharfar var oprindeligt hyret ind som tekniker på albummet, men samarbejdet udviklede sig, og Bigstok-bagmanden indtog efterhånden mere rollen som co-producer. Første single fra det nye album hed »Thelma«, som blev spillet på flere af landets førende radiostationer.
Billetprisen er 200 kroner, og billetter kan købes i Kulturhuset Pavillonen, i én af DjursÂlands Banks afdelinger eller via www.pavillonen.dk. |