Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

100 års jubilæum i Søby Vandværk

Landsbyen Søby ved Lyngby kan i år prale af, at det i år er præcis 100 år siden, at man fik etableret et fælles vandværk.

Nyheder
100 års jubilæum i Søby Vandværk
Landsbyen Søby ved Lyngby kan i år prale af, at det i år er præcis 100 år siden, at man fik etableret et fælles vandværk.

Fra 1870 til 1900 skete der rigtig mange ting her pÃ¥ Djursland, sÃ¥ledes ogsÃ¥ for Søby, og noget af det væsentligste var jo afvandingen af Kolind-sund, som skete i 1870’erne, hvor man nu kun skulle leve af agerbrug, hvor der før bÃ¥de var fiskeri og agerbrug. De forskellige gÃ¥rde fik tillagt jord fra udtørringen fra Kolindsund, og fra 1880 til 1900 er næsten alle gÃ¥rdene i Søby bygget større, med mulighed for større dyrehold. De første andelsmejerier opstod ogsÃ¥ i denne periode og gav derved mulighed for større produktion.

I 1906 besluttede man at lave et fælles vandværk. Det stod færdigt i foråret 1907. Det var en vindmølle med vandbeholdere, som blev bygget på det højeste sted nær byen. Det kostede i alt kr. 3.949,50. De 3.700,00 kr. blev lånt i Nødager Sparekasse.

Det var rigtig mange penge dengang, for daglønnen for en arbejdsmand var kun 2,- kr. om dagen, for 10 timer om sommeren, og kr. 1,76 om dagen om vinteren, fortæller formanden for vandværket, Mogens Junker Larsen.

Frostsprængte rør

Der opstod hurtigt mange problemer på grund af de måske hårde vintre, man havde dengang, med det til følge, at rørerne blev frostsprængt, og der skulle graves nye rør ned, så man var nødt til at låne flere penge i forskellige pengeinstitutter, så da vandværket var 20 år gammelt, havde man en ret stor gæld. I 1927 betalte man således kr. 366,00 i renter og afdrag og kun kr. 68,00 til driften af vandværket.

Der blev også besluttet på den generalforsamling, at formanden skulle have kr. 15,00 i løn om året, der var dog den betingelse, at han skulle have en halv flaske rom med til generalforsamlingen, fortæller Mogens Junker Larsen.



Søby Vandværk kan fejre 100 års jubilæum i år. Jubilæumsfesten er afviklet og havde deltagelse af 35 personer.



Søby Vandværk producerer Søby-vand på flaske, men kun for Søby-borgere.

I 1947 var frosten over 1 meter i jorden, og der skulle fornyes rør og laves gravearbejde igen. Vandet hentede man ved et væld i Kolindsund til mennesker og dyr. I 1950 lavede man et nyt vandværk, men den her gang var det med en elmotor. Man besluttede også på den generalforsamling, at de, der havde vandskyllende toiletter, skulle betale kr. 10,00 ekstra og kr. 5.00 for havevanding, begge dele blev ophævet i 1974.

50 års jubilæet

1957 holdt man 50 års jubilæumsfest for alle i byen, og den kostede i alt kr. 125,00. På det tidspunkt var en ugeløn ca. kr. 170,00 for en arbejdsmand. 1987 lavede man en ny boring og et nyt vandværk, da det gamle var blevet forurenet, og der blev skiftet mange af de gamle rør ud, da der var et meget stort vandspild, men efter, at man havde kørt med større eller mindre gæld i mange år, besluttede man, at nu skulle det hele betales på en gang, efter en fordelingsnøgle i forhold til vandforbrug kom man af med ca. kr. 10.000 i gennemsnit pr. husstand. Pengene kunne lånes i banken og kommunen kautionerede.

Her i år 2007 har vi 22 interessenter, og en god økonomi. Vi har vist nok kommunens billigste vand. Da det jo er et lille vandværk, bliver det hele drevet med frivilligt arbejdskraft. Vi har også nogle meget fine vandprøver. Vi producerer også Søbyvand på flaske, men kun for Søby-borgere.

100 års jubilæet blev afholdt i forbindelse med generalforsamlingen, og derefter fest resten af dagen med en 4 retters menu med vin, og Søby vand ad libitum. Der deltog 35 til festen, og den her gang kostede det en hel ugeløn, slutter Mogens Junker Larsen.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam