Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Passer du ordentligt på din hud?

Apoteket i Grenaa har fået en ny hudplejescanner, der kan give kunderne en professionel hudanalyse.

Nyheder
Passer du ordentligt på din hud?
Apoteket i Grenaa har fået en ny hudplejescanner, der kan give kunderne en professionel hudanalyse.

Får din hud den rigtige pleje? Beskytter du din hud tilstrækkeligt, når du opholder dig i solen? Det er ikke altid let at vide, hvordan man skal pleje og beskytte huden. Især i en tid, hvor solens UV-stråler er farligere end nogensinde før, er det vigtigt at få den rigtige information for at kunne holde sin hud frisk og sund.

Blandt andet derfor tilbyder Grenaa Apotek sine kunder at få foretaget en professionel hudanalyse ved hjælp af en avanceret hudplejescanner.


Ny hudscanning giver spændende indblik i din huds tilstand. På Grenaa Apotek kan du få foretaget scanningen og få rådgivning om, hvordan du plejer og beskytter huden bedst muligt. På billedet ses Lisbet Kolding og Lillian Brix fra Grenaa Apotek. Det er Lillians hud, der er ved at blive analyseret. Foto: Jakob Mark

Hudanalysen, som kan foretages inden for områderne ansigt, krop, hænder, hårbund og solfaktor, kan sammen med rådgivningen fra apotekets specialuddannede personale give en klar besked om alt, der er vigtigt at vide i forbindelse med hudpleje.

Helt konkret kan man få målt sin huds elasticitet (hvor smidig er huden), fugtindhold (hvor tør/fugtholdig er huden), sebumindhold (hvor fedtet er huden) og pH-værdi. Derudover kan man få foretaget en analyse, som viser, hvor mange minutter man kan opholde sig i solen. Alt sammen informationer, som kan hjælpe med at pleje og beskytte huden rigtigt og på den måde undgå udtørret, irriteret eller solskoldet hud.

Den nye hudplejescanner gør det muligt at få en mere kvalificeret og individuel rådgivning. Straks efter at vi har foretaget analysen, får vi resultatet printet ud på en lille strimmel. Ud fra værdierne på strimlen samt dialogen med kunden kan vi yde en rigtig god og brugbar service - nemlig rådgivning om, hvilke hudplejeprodukter man bør bruge, fortæller Lisbet Kolding, farmakonom på Grenaa Apotek.

En analyse tager typisk tre-fem minutter og er også velegnet til børnefamilier, som gerne vil have kyndig vejledning omkring fx solfaktor til børn.

Hudplejescannerne findes nu på 30 apoteker, hvor der i forvejen er hudplejecenter og specialuddannet personale.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam