|
En udvidelse af aktivitetshuset i Fjellerup er rykket meget tættere på, da Kultur- og Udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune mandag tiltrådte en bevilling for 810.000 kroner eks. moms.
Bevillingen indgår i budget 2007. Nu skal først Økonomiudvalget og siden kommunalbestyrelsen give pengene det blå stempel.
Forhistorien kommer fra Nørre Djurs Kommune. Fjellerup Skole blev lukket, hvorefter ”Skolen som kulturcenter” overtog aktiviteterne i bygningerne.
EfterhÃ¥nden lagde institutionerne Møllebækken og Djurslandsskolen mere og mere beslag pÃ¥ lokaler, sÃ¥ de aktive borgere i Fjellerup reelt blev ”husvilde”.
Nu får borgerne i Fjellerup nye lokaler. De vil lave frivilligt arbejde for ca. 90.500 kroner og er klar til at starte 1. april 2007.
Udvidelsen omfatter 120 kvadratmeter og skaber plads til legestuer, ældreklub, dartklub, børn og ældre sammen og revyklub. |