Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Handicappolitik til høring

Høring af oplæg til handicappolitik for Syddjurs Kommune

Nyheder
Handicappolitik til høring
Høring af oplæg til handicappolitik for Syddjurs Kommune

Det er ikke nyt, at kommunerne har ansvaret for handicapområdet, men det er nyt at de pr. 1. januar 2007 får det fulde myndighedsansvar og skal finansiere alle aktiviteterne på området.

Kommunerne skal således stå for den samlede koordinering og faglige udvikling på området. Kommunerne har samtidig fået ansvaret for at nedsætte Handicapråd og udforme en handicappolitik med synlige målsætninger og ansvarsplaceringer, i samarbejde med Handicaprådet.

En handicappolitik skal beskrive en kommunes initiativer og mål på handicapområdet indenfor alle kommunens sektorer. Formålet er, at skabe lige muligheder for handicappede.

Handicapbegrebet.

Der findes ikke i Danmark én vedtagen definition af begrebet handicap, typisk definerer man det således:

" For at tale om et handicap - eller en handicappet person - må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere."

Ovennævnte definition kommer tæt på det, der er den mest officielle definition vi har, nemlig definitionen på handicap i FN´s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede, her hedder det:

" Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindre mennesker med funktionsnedsættelser i at deltage på lige vilkår med andre."

Handicappolitik handler derfor i mindre omfang om diagnoser, fejlfinding og "reparation" hos den enkelte, men om kompensation og om at forandre omgivelserne så der i videst muligt omfang tages hensyn til, at mennesker med funktionsnedsættelser også kan deltage. Derfor kommer det brede tilgængelighedsbegreb - det vil sige både den fysiske, den intellektuelle og den mentale tilgængelighed - til at spille en meget afgørende rolle i handicappolitikken..

Udvalget for Sundhed, ældre og socialområdet har arbejdet med at udforme en handicappolitik for Syddjurs Kommune, i samarbejde med Handicaprådet, og udvalget har på sit sidste møde den 5. marts 2007 godkendt et oplæg, som skal danne grundlag for en høringsproces. Udvalget vil meget gerne have indlæg, forslag og kommentarer til det fremlagte oplæg, fra så mange parter som overhovedet muligt.

Udvalget finder det væsentligt, at en handicappolitik, inden den vedtages er blevet kommenteret og kvalificeret bredest muligt.

Høringssvar

Høringsperioden indledes med denne udsendelse af høringsoplæg til handicappolitik, og der vil være frist :

frem til tirsdag den 10. april til indsendelse af høringssvar til:

Voksen, psykiatri og handicapafdelingen
Hovedgaden 77, 8410 Rønde,
Mail: skvdl@syddjurs.dk



Spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til Jens Erik Pedersen tlf. 8753 5217

Høringssvar kan have form af kommentarer til oplægget, eller måske emner og områder, der ikke er medtaget og som man synes burde overvejes medtaget.

Alle indlæg vil blive samlet og forelagt udvalget i forbindelse med færdiggørelsen af handicappolitikken, som forventes vedtaget i Byrådet i juni måned 2007


Kilde: Syddjurs Kommune

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam