|
Hovednavnet er Odense-banden, der nok bedst kan sammenlignes med Arosias status som »Århus byorkester« på jazz-området. Det fynske band har seks plade-udgivelser bag sig. Det har optrådt i udlandet mange gange, bl. a. tre gange i USA, hvor det har spillet i New Orleans, i New York og i Los Angeles, og optrådt på et krydstogtsskib i den mexikanske golf.
Og så vil det utvivlsomt glæde mange, at man igen får lejlighed til at se og høre The Hack Pack - de tre unge mennesker fra Århus, som for tredie gang besøger Djurslands Jazzklub. De laver en uforlignelig udgave af tidligere tiders berømte »The Rat Pack« med Frank Sinatra, Dean Martin og Sammy Davis Junior.
Red Hot Four fra Silkeborg er garantien for ægte fortolkning af New Orleans-jazzen. Gruppen har tidligere gæstet Grenaa - både til frokostjazz og til en kirkekoncert med Lene Mathisen som solist.
Endelig er der Royal Garden Jazzband, som stillede sig til rådighed forud for stiftelsen af Djurslands Jazzklub, og som var den indirekte årsag til, at klubben blev en realitet.
Bandet benytter sin optræden på lørdag i Grenaa til at præsentere sin første egentlig udgivelse af en CD.
Tilmelding til arrangementet kan ske til Helnan Marina Hotel, tlf. 86322500, til jazzklubbens bestyrelse eller via jazzklubbens hjemmeside: www.djursjazz.dk. Det skal ske senest torsdag den 22. marts kl. 16.00. |