|
|
|

05/05 2023 Den nye Hardy hedder Jesper!
Den 35-årige kulturhusleder fra Frederikshavn, Jesper Jul, er ny kulturhusleder i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa pr. den 1. august 2007. Den nye »Hardy« blev præsenteret i forbindelse med et pressemøde i Kulturhuset Pavillonen torsdag eftermiddag i sidste uge. Hardy Andersen fortsætter på posten indtil den 35-årige midtjyde - han er oprindeligt fra Herning - kan tiltræde i stillingen.
| Kultur | Den nye Hardy hedder Jesper! Af Henrik Dolmer Den 35-årige kulturhusleder fra Frederikshavn, Jesper Jul, er ny kulturhusleder i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa pr. den 1. august 2007. Den nye »Hardy« blev præsenteret i forbindelse med et pressemøde i Kulturhuset Pavillonen torsdag eftermiddag i sidste uge. Hardy Andersen fortsætter på posten indtil den 35-årige midtjyde - han er oprindeligt fra Herning - kan tiltræde i stillingen. | |
– Vi har været kræsne i bestyrelsen. Ikke hvem som helst skulle have lov til at overtage stafetten efter vores kulturhusleder gennem mere end et årti, Hardy Andersen. Der var én af de 35 ansøgere, der ragede op. Det var ham, vi ville have til Djursland, sagde formanden for bestyrelsen, Lars Chalmer Rasmussen indledningsvis ved pressemødet.
|
Formanden for Kulturhuset Pavillonens bestyrelse, Lars Chalmer Rasmussen (t.v.) kunne i sidste uge præsentere den nye kulturhusleder, Jesper Jul, der kommer fra en lignende stilling i Frederikshavn. | |
– Men vores kandidat er allerede kulturhusleder - i Frederikshavn. Og det job vil han gerne forlade på en ordentlig måde. Derfor kan han først tiltræde hos os den 1. august. Og dermed stod vi uden kulturhusleder fra 1. april. Men vi var ikke i tvivl i bestyrelsen: Det var ham, vi skulle have. Så vi sagde ja tak til Jesper Jul, og siger samtidig undskyld til Frederikshavn, sagde Lars Chalmer, som derpå kom ind på, hvordan man i bestyrelsen har løst problemet med de fire måneder uden leder. Sommervikar!
– Ja, hvad gør man, når man mangler en kulturhusleder i fire måneder? Man ansætter en sommervikar! Hvordan finder man sådan en? Man spørger den afgående leder, om han ikke kunne have en smule lyst til og mulighed for at bruge sommeren på at være vikar. Det sagde han heldigvis ja til. Jeg vil benytte lejligheden til at sige Hardy tak for hans meget konstruktive medvirken i processen med at finde hans afløser. Det er bare alle tiders, at vi nu har fire måneder foran os, hvor Jesper stille og roligt kan sætte sig ind i husets rutiner og planlægge vores efterårsprogram, sagde Lars Chalmer, der havde bestyrelsesmedlemmerne Kirsten Krogh, Lene Fribo og Arne Bilde Olesen med ved bordet. Kulturel ildsjæl
– Jesper er manden, der har en meget stor del af æren for etableringen og opbygningen af Det Musiske Hus i Frederikshavn. Det er et kommunalt kulturhus, så Jesper er vant til også at skulle samarbejde med en politisk organisation. I Frederikshavn siger de om Jesper, at han er entreprenør og igangsætter. Han lytter til sine medarbejdere og sit netværk. Han har ry for at være en god købmand. De kalder ham en ægte kulturel ildsjæl, der heller ikke er bange for at tage sin del af slæbet, når det gælder, berettede Lars Chalmer videre om den nye kulturhusleder. Økonomi og ledelse
Den nye kulturhusleder er 35 år og uddannet markedsøkonom. Han kommer oprindeligt fra Herning, hvor han var en af de kulturelle græsrødder. Han endte på byens kendte spillested Fermaten, først som lydtekniker og senere som administrativ leder. Så kom turen til Frederikshavn, hvor han i seks år har været kulturhusleder og kulturel ildsjæl.
– Jesper har i nogle år i sin fritid endvidere været en af koordinatorerne bag scenen under Roskilde Festivalen. Her er hans skudsmål rolig, velovervejet og beslutsom, sagde Lars Chalmer. | |
Nu hedder næste stop for Jesper og hans familie Djursland og Grenaa! Familien leder i øjeblikket efter et sted at bo i byen og målet er, at familien er godt installeret her, inden han begynder sit virke for alvor pr. 1. august.
– Jeg har tillid til, at han er manden, der kan forstærke husets ry som Djurslands mest markante kulturinstitution og sikre husets fortsatte udvikling. |
Den nye kulturhusleder, Jesper Jul, tiltræder først i sin nye stilling til august, og i den mellemliggende periode har den nuværende leder, Hardy Andersen, lovet at være sommervirkar - og det er bestyrelsesformanden Lars Chalmer særdeles glad for. | |
Det er vigtigt for bestyrelsen, at huset kan fastholde aktivitetsniveau, vedligeholdelsesniveau og serviceniveau. De store udfordringer for Jesper og os bliver arbejdet med åbning af huset mod åen, etablering af flere musikøvelokaler og udvikling af husets sponsorklub - så vi får bedre mulighed for at opdyrke og udvikle det lokale kulturliv, sagde Lars Chalmer. Større sted med flere muligheder
På spørgsmålet om, hvorfor Jesper Jul valgte at søge stillingen, sagde han blandt andet:
– Det, der »tændte blyanten« var, at huset virker som et både interessant og velfungerende sted med nogle gode udviklingsmuligheder i. Huset er noget større end det sted jeg er nu, og blandt andet er der flere sale. Det giver nogle helt andre muligheder rent kulturelt. Og det syntes jeg lød spændende. Så havde jeg også hørt, at det var et dejligt område, og det har jeg så ved selvsyn kunnet konstatere sammen med min familie, sagde Jesper Jul, der også så det som et tillokkende element, at der ikke er tale om en kommunal institution, men en selvejende insitution - omend huset er afhængig af et kommunalt drifts-tilskud, som i øvrigt lige er blevet sat op med 400.000 kroner.
– Det er en anden måde at organisere tingene på, og det glæder jeg mig til at prøve kræfter med, sagde han.
Jesper Jul har ikke umiddelbart har nogle kulturelle kæpheste, der først og fremmest skal dyrkes.
– Har noget en kvalitet og en nerve, så kan det fange mig, og så er genren mindre vigtig, sagde den nye kulturhusleder, der mere eller mindre er tiltrådt i stillingen, da det er hans ansvar at få strikket et spændende efterårsprogram sammen. En del ting er allerede booket ind, men Jesper Jul får frit slag med hensyn til resten. Musik har altid været en stor del af hans liv. Han spiller selv guitar og synger, og har også en fortid som trommeslager. Lige p. t. er »musik-karrieren« dog lagt hylden, idet et tvillinge-par på 3 år jo kræver sin mand - og kone for den sags skyld.
Formanden for Kulturhuset Pavillonens bestyrelse, Lars Chalmer Rasmussen (t.v.) kunne i sidste uge præsentere den nye kulturhusleder, Jesper Jul, der kommer fra en lignende stilling i Frederikshavn. |
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|