|
– Det er uhyggeligt svært at finde en retfærdig og rimelig løsning pÃ¥ det her omrÃ¥de, men det her er nok det tætteste vi kommer, sagde borgmester Torben Jensen, idet kommunalbestyrelsen diskuterede Børne- og Ungdomsudvalgets ressourcetildeling til folkeskolen for skoleÃ¥ret 2007/08.
Formanden Leif Lahn Jensen (S), lagde ud.
– Ja, det er unægteligt en svær sag. Det er det største kommunale serviceomrÃ¥de overhovedet, og man har gjort det meget forskelligt i de »gamle« kommuner. Øvelsen har været at lave sÃ¥ retfærdig en fordeling af midlerne pÃ¥ omrÃ¥det som overhovedet muligt, sÃ¥ vi bevarer en rimelig kvalitet ude pÃ¥ alle skolerne. Men nÃ¥r det er sagt, sÃ¥ er der ingen tvivl om, at de skoler, der mister penge, de fÃ¥r det svært. Men sÃ¥dan er det med harmoniseringer - nogle afleverer penge, mens andre fÃ¥r tilført ekstra midler. Skoler med specielle behov og problematikker kan dog blive tilgodeset via nogel pulje-midler, som vi har nedsat netop fordi man ikke bare kan skære alle skoler over en kam, sagde udvalgsformanden blandt andet.
Partifællen Jytte Schmidt stillede forslag om, at indstillingen blev tilføjet følgende ordlyd: »At modellen til fordeling af timer til normalundervisning om et år evalueres i forhold til den nye struktur, der er vedtaget til den tid«. Kommunalbestyrelsen godkendte Jytte Schmidts tilføjelse. Hun syntes, at det var trist, at man var tvunget til at dele sparekrav ud til mange skoler på et tidspunkt, hvor man snakker skolekvalitet i kommunen.
SF’eren Mads Nikolajsen syntes, at den bedste løsning ville være Undervisningsministeriets vejlende timetal, men nÃ¥r der nu ikke var penge nok til det, sÃ¥ mÃ¥tte man fÃ¥ det bedst mulige ud af de penge, der nu engang var til rÃ¥dighed pÃ¥ omrÃ¥det. Han gjorde endvidere opmærksom pÃ¥ et høringssvar fra skolen i Vivild, der har erklæret, at man fÃ¥r svært ved pÃ¥ lovlig vis at spare de 5% pÃ¥ budgettet, som man har fÃ¥et udstukket som sparekrav.
– Her er det altsÃ¥ vigtigt, at man vurderer helt konkret pÃ¥ hver enkelt sag, hvis noget sÃ¥dant bliver tilfældet. Det kan kan vi ganske enkelt ikke byde vores skoler. Men forslaget er nok det bedst mulige under de givne omstændigheder, sagde Mads Nikolajsen, der dog ogsÃ¥ havde et tilføjelsesforslag til indstillingen. Det gik pÃ¥, at der skulle tildeles ekstra ressourcer til den samordnede indskoling pÃ¥ Auning, Ørum, Glesborg og Voldby skoler.
– Man kan spørge, hvorfor lige dem? Det er fordi, der er tale om en velfungerende ordning, som vi bør ophøje til en særordning. De bør ganske enkelt ha’ lov til at fortsætte det gode arbejde, sagde Mads Nikolajsen.
For SF’erens forslag stemte imidlertid kun Mads Nikolajsen selv og Benny Hammer (C), mens de øvrige medlemmer stemte imod. SÃ¥ det forslag faldt med et brag.
– Vi skal holde os fra særordninger. Det her er den mest retfærdige mÃ¥de at fordele ressourcerne pÃ¥, som vi kan strikke sammen pÃ¥ nuværende tidspunkt. Det er langt fra optimalt, men vi har jo ikke flere pÃ¥ omrÃ¥det end vi har. Og jeg synes heller ikke, at vi kan udsætte problemet. SÃ¥ stÃ¥r skolerne jo til det næstfølgende Ã¥r med et endnu større sparekrav. SÃ¥ hellere spare 600.000 kroner nu, end 1,4 mio. kroner om et Ã¥r. Det bedre at dele sparekravene ud over flere Ã¥r. Skolerne har jo ogsÃ¥ nogle forskellige knapper de kan dreje pÃ¥ efter forgodtbefindene. Eksempelvis flytte penge fra SFO og over til skolen - og omvendt. Men ja, tallene taler deres tydelige sprog: Der er nogle skoler, der fÃ¥r det svært, sagde udvalgsformand Leif Lahn. Nu er det alvor
Erik Hoberg (S) skar igennem debatten ved at konkludere, at nu er debatten om skolestrukturen blevet alvor.
– Nu er der blevet sat kroner og øre pÃ¥ vores skoler, og konsekvensen er færre timer og dermed en dalende kvalitet. Her mÃ¥ udvalget gÃ¥ ind og agere brandslukker, hvis lokummet brænder ude pÃ¥ enkelte skoler - om man sÃ¥ mÃ¥ sige. Det her er jo noget vi har været klar over hele tiden, og vi er nødt til at se realiteterne i øjnene. Jeg fornærmer næppe nogen ved sige, at vi næppe kan levere den skolekvalitet, vi gerne vil give vores børn, med den skolestruktur, som vi har i øjeblikket, sagde den garvede lokalpolitiker.
Og ingen sagde ham imod. Dermed kan noget usagt ikke siges tydeligere: Man kommer ikke uden om lukning af én eller flere skoler i Norddjurs Kommune, idet man efterstræber en ordentligt kvalitet i folkeskolen i Norddjurs Kommune. Hvis kommunen vil bosætning, så er der reelt heller ingen vej udenom.
De Konservatives Benny Hammer kunne hverken stemme for eller imod forslaget. Han syntes, at oplægget bar præg af, at man var ved at lave et A- og et B-hold på folkeskoleområdet.
РJeg savner konsekvens og en linie i det forslag. Det er hverken fugl eller fisk. Enkelte skoler g̴r helt fri, mens andre generes over to omgange, sagde Benny Hammer.
Venstres Lars Østergaard mente godt, at man kunne forsvare denne ressourcetildelings-model sideløbende med skolestrukturdebatten, og han var enig med Laif Lahn i, at man ikke skulle lave særordninger for at tilgodese enkelte skoler.
– Opgaven lyder pÃ¥ at trække det bedst mulige ud af hver enkelt skole under de givne omstændigheder. Det er givet, at der kommer til at ske ændringer pÃ¥ omrÃ¥det, men det er endnu for tidligt at sige hvad de kommer til at bestÃ¥ i, sagde han.
Sagen blev lukket med, at man vedtog Økonomiudvalgets indstilling i sagen - med Jytte Schmidts tilføjelse. | 
05/05 2023