GÃ¥rdhistorierne
Aage Helbo har i en årrække samarbejdet med nu afdøde Jens Ove Vester om at afdække gårdhistorierne for 17 gårde i Aalsrode og finde frem til samtlige ejere fra den første matrikel i 1688 og frem til 1926 herefter er ikke alle ejerforhold afdækket. Men det største arbejde er gjort, de kortfattede oplysninger om ejerne giver ikke et helt retvisende billede af arbejdets omfang, der har været brugt utallige kilder og timer på at finde oplysninger, der måske kun fylder en enkelt linie. Til gengæld er oplysningerne ved denne udgivelse lettilgængelige for slægtsforskere og lokalhistorikere fremover.
Aksel Nielsen har kastet sig over Aalsrodes rige forenings- og åndsliv, og beretter fra forhandlingsprotokollerne i brugs-, gymnastik- og socialdemokratisk forening. Desuden er der artikler om skolen, mejeriet, folkehøjskolen og forsamlingshuset samt om et par af slægterne i landsbyen især Bønnelykkerne. Fæster-forhold
Inga Witt beretter om forholdene for fæstere på Kastanielund, der som resten af gårdene var under Katholm. Man får indblik i hvor mange dages hoveri af forskellig art fra fårevask over tærskning til gødningskørsel, fæsteren var forpligtet til at yde og hvor få dage han herefter havde til at dyrke sin egen jordlod. I 1866 blev gården købt fri af Niels Nielsen, hvis liv også er genstand for en artikel i bogen.
Bobby Berkhuijsen har skrevet om det øvrige erhvervsliv i Aalsrode, om Aalsrode Smede- og maskinværkstedet, Aalsrode Tømrerfirma samt om personligheder fra Aalsrode, som fx eneboeren Axel Andersen og et interview med Frida Harnæs om livet i Aalsrode fra 1912-1936, hvori hun fortæller om hverdagen i byens huse og beboerne. Isbjørne-jagt!
Bogen afsluttes med en beretning om en isbjørnejagt i Aalsrode og den skal nok give anledning til en del debat blandt læserne. Angiveligt skulle en lokal jæger i vinteren 1856/7 have skudt en isbjørn i Aalsrode. Bjørnen blev solgt til Dinesen pÃ¥ Katholm, men desværre er selv det hÃ¥ndfaste bevis, nemlig skindet gÃ¥et til. Og her 150 Ã¥r senere kan man undre sig over, at en sÃ¥dan begivenhed ikke fandt vej til Grenaa Avis’ spalter!
Bogen er fyldt med billeder fra af folk og fæ fra Aalsrode før og nu. Skulle man være interesseret i at se billeder eller læse mere om Aalsrode og dens historier, kan man købe bogen på Grenaa Egnsarkiv eller Grenaa Bibliotek til 100 kr. |